SPECIALE

Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Anja Fischer Knudsen September 2009 Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Cand.linc.merc. engelsk med profil i europæiske studier Eksamensnummer: 270359 Vejleder: Elof Nellemann Nielsen Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Abstract On June 25 in 2008, the European Court of Justice passed a verdict, in what was later going to be known as the Metock-case. The verdict came to be, on behalf of the Irish High Court, which made an inquiry to the European Court of Justice. The inquiry was about a dispute concerning the directive about free movement for EU citizens, and whether it was in accordance with this that a third country citizen seeking for family reunification with an Irish citizen, had to lawfully live in another EU country in order to get this family reunification. The EU Court of Justice later ruled that this was not in accordance with the directive. Because of this ruling, a debate started in Denmark due to the fact that the Danish government had to make a series of changes in their policies concerning immigrants, and this debate created a curiosity that again created a problem statement. Which truths are there to the claim that Denmark has stricter rules concerning admission requirements concerning immigrants seeking citizenship than the United Kingdom, and what may the courses be? In order to answer these questions a historical, political, economic and social analysis is made of the two countries, which will serve as a foundation for the analysis of the stated problem statement. On the basis of the findings the analysis the answer to the problem statement is that Denmark has stricter rules than is the case with the United Kingdom and reasons for this can be explained with historical and political aspects. 1 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Indholdsfortegnelse ABSTRACT-------------------------------------------------------------------------------------------------------1 INDHOLDSFORTEGNELSE---------------------------------------------------------------------------------2 1. 2. 3. 4. 4.1. INDLEDNING ----------------------------------------------------------------------------------------------6 METODE ----------------------------------------------------------------------------------------------------7 DET TEORETISKE GRUNDLAG---------------------------------------------------------------------8 HPES-ANALYSE DANMARK -------------------------------------------------------------------------9 Historie------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 9 4.2. Politik-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------12 4.2.1. Regering ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 12 4.2.2. Venstre------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 13 4.2.3. Det Konservative Folkeparti ---------------------------------------------------------------------------------------------- 14 4.2.4. Dansk Folkeparti ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 14 4.2.5. Dansk udlændinge- og integrationspolitik ------------------------------------------------------------------------------ 14 4.2.6. EU ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 18 4.3. Økonomi ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------18 4.3.1. Arbejdsløshed --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 19 4.4. Sociale forhold --------------------------------------------------------------------------------------------------------------22 4.4.1. Demografi -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 23 4.4.2. Kriminalitet ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 23 4.4.3. Uddannelse------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 24 5. 5.1. HPES-ANALYSE STORBRITANNIEN ----------------------------------------------------------- 26 Historie-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------26 5.2. Politik-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------29 5.2.1. Labour ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 29 5.2.2. Integrationspolitik ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 30 5.2.3. EU ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 31 5.3. ØKONOMI --------------------------------------------------------------------------------------------- 31 5.4. Sociale forhold --------------------------------------------------------------------------------------------------------------32 5.4.1. Demografi -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 33 5.4.2. Kriminalitet ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 34 2 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 6. STATSBORGERSKABSANSØGNING – DANMARK---------------------------------------- 36 6.1. Ansøgningskrav ------------------------------------------------------------------------------------------------------------36 6.1.1. Afgivelse af tro og love-erklæringer------------------------------------------------------------------------------------- 36 6.1.2. Afkald på tidligere statsborgerskab -------------------------------------------------------------------------------------- 37 6.1.3. Ophold ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 37 6.1.4. Kriminalitet ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 38 6.1.5. Gæld til det offentlige ------------------------------------------------------------------------------------------------------ 38 6.1.6. Selvforsørgelse -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 38 6.1.7. Danskkundskaber med videre--------------------------------------------------------------------------------------------- 39 6.1.8. Indfødsretsprøve ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 39 7. ÆNDRINGER EFTER METOCK-DOMMEN ---------------------------------------------------- 40 7.1. 7.2. Krav om afgivelse af tro og love erklæring under strafansvar ------------------------------------------------------ 40 Dokumentationskrav for etablering -------------------------------------------------------------------------------------- 40 Arbejdstagerbegrebet -----------------------------------------------------------------------------------------------------41 Skærpede krav til bestået indfødsretsprøve --------------------------------------------------------------------------41 7.3. 7.4. 7.5. Skærpede krav om selvforsørgelse -------------------------------------------------------------------------------------41 7.5.1. Skærpede krav til danskprøve -------------------------------------------------------------------------------------------- 41 7.5.2. Udvisning -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 41 7.5.3. Skærpede betingelser for modtagelse af kontanthjælp --------------------------------------------------------------- 42 8. STATSBORGERSKABSANSØGNING – STORBRITANNIEN ---------------------------- 42 8.1. Krav til statsborgerskabsansøger---------------------------------------------------------------------------------------42 8.1.1. God karakter ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 43 8.1.2. Økonomisk baggrund ------------------------------------------------------------------------------------------------------ 43 8.1.3. Kriminel baggrund---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 43 8.1.4. Beboelseskrav --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 45 8.1.5. Kendskab til det engelske sprog og indfødsretsprøve ---------------------------------------------------------------- 45 9. ANALYSE------------------------------------------------------------------------------------------------- 47 9.1. Krav --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------48 9.1.1. Troskabserklæring ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 48 9.1.2. Afkald på tidligere statsborgerskab -------------------------------------------------------------------------------------- 49 9.1.3. Beboelseskrav --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 49 9.1.4. Kriminalitet og udvisning ------------------------------------------------------------------------------------------------- 49 9.1.5. Økonomiske forhold-------------------------------------------------------------------------------------------------------- 50 9.1.6. Sprogkundskaber------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 50 9.1.7. Indfødsretsprøve ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 51 9.2. 9.3. Opsummering---------------------------------------------------------------------------------------------------------------51 Årsager-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------51 9.3.1. Troskabserklæring --------------------------------------------------------------------------------------------------------52 9.3.2. Afsigelse af statsborgerskab ---------------------------------------------------------------------------------------------- 52 9.3.3. Beboelseskrav --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 53 9.3.4. Kriminalitet og udvisning ------------------------------------------------------------------------------------------------- 53 9.3.5. Økonomiske forhold-------------------------------------------------------------------------------------------------------- 55 9.3.6. Sprogkundskaber------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 56 3 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 9.3.7. 9.3.8. 9.4. Indfødsretsprøve ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 56 Generelle forklaringer------------------------------------------------------------------------------------------------------ 57 Opsummering---------------------------------------------------------------------------------------------------------------58 10. 11. 12. KONKLUSION---------------------------------------------------------------------------------------- 58 BIBLIOGRAFI ---------------------------------------------------------------------------------------- 61 BILAGSLISTE ---------------------------------------------------------------------------------------- 68 4 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Liste over figurer Figur 1. Valgresultat for dansk folketingsvalg den 13. november 2007 Figur 2. Arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Figur 3. Arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Figur 4. Arbejdsløshed blandt danskere Figur 5. Folketal for Danmark Figur 6. Strafferetlige afgørelser i Danmark Figur 7. Uddannelse i Danmark Figur 8. Valgresultater for Storbritannien 1992-2005 Figur 9. Arbejdsløshed i Storbritannien Figur 10. Britisk befolkningssammensætning Figur 11. Kriminalitet i England og Wales Figur 12. Kriminelle handlinger begået af udvalgte øst- og sydeuropæiske mennesker Figur 13. Sentence and rehabilitation period Figur 14. Kategorier i den britiske indfødsretsprøve 5 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 1. Indledning Den 25. juli 2008, afsagde EF-domstolen dom i den sag der efterfølgende blev kendt som Metockdommen. Metock-dommen blev til på baggrund af en forespørgsel fra den irske High Court til EFdomstolen. Forespørgslen gik på, om det var i uoverensstemmelse med direktivet om fri bevægelighed for EU borgere, at kræve at tredjelandsborgere, der søger om familiesammenføring med en irsk statsborger, lovformeligt skal være bosat i en anden EU-medlemsstat, inden dette kan finde sted. EF-domstolen fandt efterfølgende, at det ikke er i overensstemmelse med direktivet, at kræve at en ansøger på forhånd skal have bopæl i en EU-medlemsstat. Forespørgslen er opstået på baggrund af fire sager der blev ført for den irske High Court. I alle fire tilfælde har en tredjelandsborger søgt om asyl, og i alle tilfældene blev det afvist. Efterfølgende blev de fire ansøgere gift med borgere der boede i Irland men ikke havde irsk statsborgerskab, og søgte derefter om et opholdskort; hvilket er et bevis på at en udlænding har ret til at opholde sig i en given medlemsstat. Dette blev afvist af den irske justitsminister med begrundelsen at ansøgeren ikke tidligere havde opholdt sig lovformeligt i en anden medlemsstat. Efter domstolen havde gennemgået den omfattende sag afsagde den følgende dom Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, som ledsager eller slutter sig til denne unionsborger, kan drage fordel af dette direktivs bestemmelser, uanset hvor og hvornår deres ægteskab blev indgået, og uanset hvorledes tredjelandsstatsborgeren er indrejst i værtsmedlemsstaten. På baggrund af denne afgørelse, var den danske regering nødt til, at ændre nogle af de krav der blev stillet til statsborgerskabsansøgere, hvilket skabte stor debat i det danske samfund. Debatten handlede blandt andet om, at mange synes de danske krav var blevet for stramme. Denne debat har for undertegnede affødt en nysgerrighed efter at finde ud af om disse krav i virkeligheden er så stramme, og grundet undertegnedes studieretning; cand.linc.merc. i engelsk og europæiske studier, er det nødvendigt at inddrage fremmedsproget, så derfor blev den naturlige løsning på det, at inddrage Storbritannien, der ligesom Danmark fører en forholdsvis stram udlændingepolitik. Så på 6 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere baggrund af denne debat om stramme danske adgangskrav, er følgende problemformulering blevet opstillet. Hvilke sandhedsværdier er der i påstanden om, at Danmark har strammere adgangskrav, for indvandrere der søger om statsborgerskab end Storbritannien, og hvad kan dette i så fald skyldes? I forbindelse dette speciale er det nødvendigt at komme med en begrebsforklaring af begrebet statsborger, som er et af de centrale emner. Ifølge Macmillan English Dictionary, betegnes statsborger som “Someone who has the right to live permanently in a particular country and has the right to the legal and social benefits of that country as well as legal obligations toward it” (Macmillan English Dictionary: 243). 2. Metode I denne opgave vil den konkrete metode være et casestudie af de krav der i Danmark og Storbritannien bliver stillet i forbindelse med statsborgerskabsansøgniner samt en komparativ analyse af Danmark og Storbritannien. Når der bliver arbejdet med den komparative analyse som metode er det vigtigt at nævnte, at denne kan være mangelfuld, da det ikke er muligt at indsamle al empiri, og den indsamlede data dermed må siges til en vis grænse at være subjektiv. Dette kan medvirke til, at de konklusioner et givent studie vil ende ud med, ikke nødvendigvis er korrekte, men udelukkende er korrekte ud fra den indsamlede empiri. Casestudiet som metode gør det muligt at opnå konkret viden om et afgrænset område, så ved hjælp af artikler, bøger og internettet, kan der via en kildekritisk tilgang indhentes oplysninger, der gør det muligt at lave analyserne i opgaven. Ved anvendelsen af denne metode, skal der dog gøres klart, at casestudiet ikke nødvendigvis gør det muligt at tilføre en bred viden inden for det pågældende område, da der ofte ikke er nogen overførbarhed fra det ene område til det andet. (Reinecker og Jørgensen, 2005: 290). I denne forbindelse skriver Heldbjerg tillige, at et af problemerne med den kvalitative metode er manglende overførbarhed. (Helbjerg, 2003). I kapitel 3 vil det teoretiske grundlag blive beskrevet, for senere i specialet at danne rammen for den senere analyse. 7 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere I kapitel 4 vil danske HPES-analyse blive gennemgået ved hjælp af statistisk materiale fra blandt andet Danmarks statistik. I Kapitel 5 vil den britiske HPES-analyse blive gennemgået, ligeledes ved hjælp at statistisk materiale. Det skal i denne forbindelse dog nævnes at det ikke har været muligt at tilvejebringe den samme mængde data om Storbritannien, som det har været i forbindelse med Danmark. Det har tillige heller ikke været muligt, at fremskaffe så detaljeret data. Kapitel 6 vil indeholde en beskrivelse af den første case omhandlende Danmark, der vil beskrive de krav, Danmark stiller til statsborgerskabsansøgere. De krav der bliver stillet falder ind under følgende otte kategorier. Afgivelse af tro og love-erklæring, Afkald på tidligere statsborgerskab, Ophold, Kriminalitet, Gæld til det offentlige, Selvforsørgelse, Danskkundskaber med videre, Indfødsretsprøve. Kapitel 7 vil indeholde en gennemgang af de skærpelser der er sket i de danske krav efter afsigelsen af Metock-dommen, som omhandler; Krav om afgivelse af tro og love erklæring under strafansvar, Dokumentation for etablering, Arbejdstagerbegrebet samt Skærpede krav om selvforsørgelse Herefter vil kapitel 8 indeholde beskrivelsen case nummer to, der omhandler Storbritannien, og de krav der i landet bliver stillet. Disse krav er; God karakter, Økonomiske forhold, Kriminel baggrund, Beboelseskrav, Kendskab til det engelske sprog, indfødsretsprøven samt Udvisninger. På baggrund af de to HPES-analyser og de to cases, vil der i kapitel 9 blive åbnet op for analysen, der vil påvise hvorvidt der er sandhedsværdier i påstanden om at Danmark stiller strengere krav end Storbritannien til deres respektive statsborgerskabsansøgere. Til slut vil konklusionen runde specialet af ved at besvare den i indledningen stillede problemformulering. 3. Det teoretiske grundlag Teorien der i dette speciale vil der blive anvendt er en såkaldt PEST-analyse. Denne gør det muligt at inkludere faktorer der kan være med til at belyse årsager til eventuelle strammere danske krav til statsborgerskabsansøgere. PEST-analysen består oprindeligt af de fire faktorer Political, Economic, Sociocultural og Technological (Andersen et al, 2007). Dog vil modellen i dette speciale lidt anderledes ud, da det teknologiske aspekt er erstattet af et historisk perspektiv, da det vurderes at et sådant i højere grad kan være med til at forklare eventuelle forskelle og ligheder i de danske og britiske krav. På baggrund af dette bliver PEST-analysen i dette speciale til HPES-analyse, bestående af historiske, politiske, økonomiske og sociale forhold. 8 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere I anvendelsen af HPES-analysen i dette speciale skal der gøres opmærksom på at modellen normalt blive anvendt til analysere en virksomheds omgivelser i forbindelse med markedsføring, men at der vil blive taget højde for dette, og vil blive lavet en smule om på modellen så den passer til formålet. Disse HPES-analyser vil omhandle emner der kan sættes i forbindelse med Danmarks og Storbritanniens indfødsretsprøver. Som kritik skal det dog nævnes at HPES-analysen kan være overfladisk, da denne kan tilpasses enhver branche, samt at analysen kan være subjektiv, da de faktorer og forhold som indgår udelukkende bestemmes af ”forskeren”. Årsagen til at netop disse fire aspekter er udvalgt er for at klarlægge de samfundsmæssige aspekter der er med til at gøre et land til det, det er, og dermed også til at danne grundlaget for blandt andet de krav indvandrere skal opfylde for at blive statsborger i et nyt land. Mere specifikt, kan det historiske aspekt være med til at forklare nogle af de bevæggrunde et givent land har, i forhold til deres krav til indvandrere. Den politiske situation kan være en medvirkende årsag til at kravene til indvandrere ser ud som de gør, mens den økonomiske situation endvidere kan være en medvirkende årsag til at eventuelle krav blive slækket på eller i modsatte fald strammet. Den sociale situation kan også være medvirkende årsag til at flere eller færre indvandrere bliver lukket ind i givent land. 4. HPES-analyse Danmark Det følgende afsnit vil være en gennemgang af de vigtigste træk inden for Danmarks historiske, politiske, økonomiske samt sociale forhold, for at give et billede af hvad der kan have været medvirkende årsager til de, af den danske regering, stillede krav til statsborgerskabsansøgere. 4.1. Historie Dette afsnit vil indeholde en kort historisk gennemgang af indvandringens historie i Danmark, for at give et billede af hvad der historisk kan have dannet grundlag for de danske adgangskrav. Gennem tiderne har Danmark altid været mål for indvandring. Nogle folk blev inviteret op som arbejdskraft, mens andre selv fandt hertil som resultat af religiøse og politiske årsager, eller blot som et stoppested på rejsen mod USA. I 1521 inviterede Christian II hollændere til, at komme og bo på Amager, og de blev herefter kendt for deres landbrugsprodukter af høj kvalitet, og af kongen fik de ejendoms- og arveret til den jord de boede på. (DR, 2004: dias 2) I 1600 og 1700-tallet inviterede Christian IV tyske og hollandske jøder til, det den gang danske Glükstadt. Dog var der visse 9 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere begrænsninger for jødernes opholds- og erhvervsmuligheder, som navnlig gjorde sig gældende de fattige tyske jøder, hvorimod andre jøder kunne anlægge fabrikker og virksomheder, som gav dem bedre vilkår. (DR, 2004: dias 3). I 1694 blev den første jødiske begravelsesplads anlagt uden for volden i København, og i 1788 blev den første synagoge opført i København, og i 1805 blev den jødiske Carolineskolen opført ligeledes i København. (DR, 2004: Dias 9). I 1700-tallet blev franske protestanter, også kaldet huguenotter, som havde tobaksavl som speciale, inviteret til Fredericia, der den gang havde status som en form for religiøs fristad. (DR, 2004: dias 4). Denne industri blev hurtigt udbygget, dog ikke med udelt begejstring fra borgerne i Fredericia, da huguenotterne var genstand for særlige privilegier. (DR, 2004: dias 4). Disse privilegier var blandt andet, at de fik lov at dyrke deres egen religion, bygge kirke, holde skole, eget fattigvæsen, og egen dommer i interne stridigheder. (Fredericia Kommune, 2004). Samtidig fik huguenotterne anvist byggepladser og tømmer til en favorabel pris. Endvidere blev den dyrkede tobak i tyve år holdt told- og afgiftsfri. (Fredericia Kommune, 2004). I 1800-tallet gik det op for ufaglærte svenskere, at levevilkårene i Danmark var bedre end i Sverige, og de rejste derfor til Danmark i håb om et bedre liv. En del blev i Danmark mens det for mange blot var et stop på vej mod Amerika. (DR, 2004: dias 7). Som det har været tilfældet gennem historien gjorde svenskerne også deres for at bibeholde deres svenskhed ved, at oprette deres egen kirke kaldet Gustafsförsamlingen, en række svenske forsamlinger og en lille svensk avis kaldet Vår Tidning. (DR, 2004: dias 7). Dermed, var det ikke længere inviterede specialister, der kom flest af til Danmark. (DR, 2004: dias 7). Fra 1871 og frem til afslutningen af 1. Verdenskrig var Danmark, og specielt Lolland og Falster, mål for mange polske indvandrere, der arbejdede med pasning og optagning af sukkerroer. (DR, 2004: dias 8). De polske arbejdere var katolikker, og mange var analfabeter, og derfor betød det meget da den katolske kirke, Sankt Birgitte blev bygget i Maribo, og senere blev der også oprettet polske foreninger og forsamlingssteder, og skoler i Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster. (DR, 2004: dias 8). Hitlers overtagelse af magten i Tyskland, samt udbruddet af 2. Verdenskrig gjorde mange tyskere til flygtninge, da hverken jøder, sigøjnere, homoseksuelle eller folk der tænkte anderledes var velkomne i Nazityskland. (DR, 2004: dias 10). Efter forslag fra udenrigsminister Peter Munch besluttede den danske regering, den 24. juni 1938, at indføre visumtvang, hvilket resulterede i at mange der ønskede indrejse i Danmark blev sendt tilbage af de danske myndigheder. (DR, 2004: dias 10). Ud over visumtvangen var flygtninge også underlagt Fremmedloven af 1875, der betød, at 10 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere i fald en flygtning ikke kunne få opholdtilladelse, kunne vedkommende sættes under opsyn af politiet indtil vedkommende kunne udvises. I 1940 blev Fremmeloven revideret, hvilket medførte, at danske statsborgere kunne straffes med bøde eller fængsel, hvis vedkommende havde kendskab til illegale flygtninge. (DR, 2004: dias 10). I 1940 skete der yderligere det at de tyske myndigheder i Danmark bad om at få en række navngivne personer arresteret, og den 26. juli blev den første razzia gennemført i København og i andre større danske byer. (DR, 2004: dias 10). Frem til 1943 blev 132 flygtninge udvist og overgivet til tyskerne, hvoraf tre senere blev henrettet. (DR, 2004: dias 10). I slutningen af 1960erne begyndte en indvandring fra især Tyrkiet og det daværende Jugoslavien, og senere kom også folk fra forskellige nordafrikanske lande og Pakistan, og som oftest var de enlige mænd, eller mænd som stadig havde deres familie i hjemlandet, der kom til Danmark for at arbejde. (DR, 2004: dias 14). I 1970 fik indvandrere, der ikke tidligere havde arbejdet i Danmark svært ved at komme ind i landet, da der blev indført stop for udstedelse af arbejdstilladelser, hvilket betød, at kun personer der tidligere havde arbejdet i Danmark var i stand til at komme ind i landet og få arbejdstilladelse. Efterfølgende blev der i 1973 gennemført et indvandringsstop, hvorefter det som hovedregel kun var muligt for flygtninge at få opholdtilladelse. (DR, 2004: dias 14). Som det var tilfældet med de polske arbejde i begyndelsen af århundredet, havde også de tyrkiske og pakistanske arbejdere behov for at udøve deres egen religion, og i 1981 blev den første tyrkiske imam1 sendt til Danmark, mens der allerede i 1967 blev opført en moské i Hvidovre (Clausen, 2007). Gennem det meste af 1970erne ankom indvandrere fra stadig fjernere egne. Blandt andet kom der i 1973-74 cirka 800 chilenske flygtninge, og i 1977 ankom 103 vietnamesiske bådflygtninge. (DR, 2004: dias 15). Denne indvandring var medvirkende til, at der i 1978 blev vedtaget en ny flygtningepolitik som forpligtede Danmark til at modtage 500 flygtninge om året. Dog blev kvoten allerede sprængt året efter på grund af vietnamesisk pres på Danmark som asylland. (DR, 2004: dias 15). I 1980erne ankom flygtninge fra blandt andet Iran, Irak og Sri Lanka, og i 1983 vedtog Folketinget en ny flygtningeplan, som blev kaldt ”Verdens mest menneskevenlige”. Loven blev dog allerede strammet året efter, hvilket betød, at folk kunne afvises ved grænsen, hvis de kom fra et ”sikkert land”. (DR, 2004: dias 15). I sommeren 1992 blev reglerne for familiesammenføring ligeledes strammet, hvilket begrænsede mulighederne for legal indvandring betydeligt. Dog skete der i begyndelse af 1990erne en stigning i antallet af flygtninge, som resultat af borgerkrig i det tidligere 1 Imam er en betegnelse for den der leder bønnen, i hjemmet, i moskéen eller i Guds frie natur. (Tønnsen, 2000). 11 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Jugoslavien, og regeringen vedtog Jugoslaver-loven i november 1992, som gav midlertidig opholdstilladelse til flygtninge derfra. (DR, 2004: dias 15). I sidste del af 00erne, har der været en optrappet konflikt mellem indvandrerbander og rockergrupper i Danmark, og denne konflikt har afstedkommet flere dødsfald, og utrygge situationer for civilpersoner i hele landet. I det følgende afsnit vil det politiske landskab blive beskrevet, med henblik på at indgå i specialets analyse. 4.2. Politik Denne del af HPES-analyse omhandler politiske og lovgivningsmæssige forhold. Disse faktorer er styret af landets regering og i stigende grad af EU, der som supranational institution også er et lovgivende organ, hvis beslutninger medlemsstaterne er underlagt, og dermed er med til at lave rammerne for eksempelvis udlændingepolitiske aktiviteter. (Andersen et al, 2007). 4.2.1. Regering Den til en hver tid siddende regering udarbejder et politisk grundlag, som har stor betydning for hvordan forskellige områder bliver prioriteret på finansloven. (Andersen et al, 2007). Dette kan for eksempel betyde at den siddende regering lægger større vægt på udlændingeproblemer og ældrepolitik end for eksempel uddannelsessystemet. Den danske politiske scene er kendetegnet ved, at den bestå af mange forskellige partier af varierende størrelse. Det skyldes landets meget lave spærregrænse på to procent, hvilket betyder, at også små partier kan blive valgt ind i Folketinget, så længe partiet eller vedkommende får tilstrækkeligt med stemmer. Bliver et medlemskab af Folketinget en realitet bliver vedkommende en blandt 179 andre hvoraf de 175 er fra Danmark, og to er valgt på henholdsvis Grønland og Færøerne. Efter det sidste danske folketingsvalg den 13. november 2007 fordelte stemmerne sig, som det kan ses af nedenstående figur. 12 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 1. Valgresultater for folketingsvalg den 13. november 2007 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007. Det liberale parti Venstre fik ved valget i 2007 flest stemmer ved folketingsvalget, hvorefter det dannede regering med Det Konservative Folkeparti, hvilket har været tilfældet siden 2001, hvor Venstre overtog regeringen efter Socialdemokraterne – daværende Socialdemokratiet. Da regeringen er en såkaldt minoritetsregering, er de nødt til at have et støtteparti for at opnå flertal i Folketinget, og dette parti, er Dansk Folkeparti. De efterfølgende tre afsnit vil beskrive de to regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti samt deres støtteparti Dansk Folkeparti, og deres respektive holdninger til statsborgerskab og indvandrere. Og der skal i den forbindelse gøres opmærksom på at kilderne til dette er partiernes respektive hjemmesider. Årsagen til at netop disse kilder er valgt, er for at bruge partiernes egne officielle holdninger den senere analyse. 4.2.2. Venstre I forhold til statsborgerskab skriver Venstre i deres principprogram, at Danmark skal være et åbent samfund, hvor alle der kan og vil gøre en indsats og som vil respektere de demokratiske spilleregler, skal være velkomne til at bo og arbejde i Danmark. (Venstre, 2006). Endvidere skriver partiet, at udlændinge der ønsker dansk statsborgerskab, med de dertilhørende rettigheder, skal beherske det 13 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere danske sprog, kende det danske samfund, dansk kultur og historie, samt godtgøre at de kan bidrage til det danske samfund ved at være selvforsørgende. (Venstre, 2006). Yderligere, skal udlændinge der har begået alvorlige forbrydelser være udelukket fra at få dansk statsborgerskab. (Venstre, 2006). 4.2.3. Det Konservative Folkeparti Ifølge Det Konservative Folkeparti er nøglen til vellykket integration, at styrke uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere, så de kan være selvforsørgende, samt bekæmpe den sociale arv, så tosprogede børn og unge får en uddannelse. På baggrund af dette står Det Konservative Folkeparti for en stram, men nødvendig integrationspolitik, hvilket indebærer, at flygtninge og indvandrere skal møde et klart signal, om hvad der forventes af den enkelte i form af, at normen i Danmark er at deltage i arbejds- og samfundslivet, og at pligter og rettigheder følges ad. Det indebærer endvidere en indsats mod ghettoisering, som udgør en alvorlig barriere for integrationen, og derfor skal forebygges. (Det Konservative Folkeparti, 2009). 4.2.4. Dansk Folkeparti I Dansk Folkeparti er holdningen, at Danmark bygger på den danske kulturarv, og denne skal bevares og styrkes. De mener endvidere, at summen af den danske kultur består af det danske folks historie, erfaringer, tro, sprog og sædvaner. (Dansk Folkeparti, 2009). På baggrund af dette ønsker Dansk Folkeparti en bred indsats for at styrke danskheden overalt. I forhold til indvandring er holdningen fra partiets side, at Danmark ikke er et indvandrerland, og aldrig har været det, og derfor ikke vil acceptere en multietnisk forvandling af landet. Dette indebærer blandt andet, at udlændinge skal kunne optages i det danske samfund, men udelukkende under forudsætning af at tryghed og folkestyre ikke bliver sat på spil, samt at udlændinge i begrænset omfang skal kunne opnå dansk statsborgerskab. (Dansk Folkeparti, 2009). 4.2.5. Dansk udlændinge- og integrationspolitik I 2002 indførte den danske regering en ny udlændingepolitik som hvilede på tre grundlæggende hensyn. 14 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere ”Danmarks forpligtelser efter internationale konventioner m.v. skal respekteres. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Tilskyndelsen til at søge arbejde skal derfor styrkes.” (Regeringen, 2002: 1). Regeringens begrundelse for at indføre disse tre grundlæggende hensyn var at det danske samfund fandt, at der skulle stilles højere krav til indvandrere, der ansøgte om fuldbyrdet optagelse i det danske samfund. ”Betingelserne for at opnå dansk indfødsret skal skærpes, så de mere præcist svarer til de forventninger, samfundet har til den enkeltes indsats for at blive en del af det danske samfund.” (Regeringen, 2002: 8) Daværende integrationsminister Bertel Haarder udtalte i forbindelse med de nye krav, at han mente, det var i orden at stille krav til statsborgerskabsansøgerne om ikke at være kriminelle, at de skal kunne tale dansk og ikke må have gæld, da et statsborgerskab skal fungere som en gulerod, der skal være medvirkende til, at indvandrere og flygtninge til kommer til Danmark skal være selvforsørgende, lære dansk og have kontakt med danskerne. (Haarder, 2004). Det var på baggrund af ovenstående, at den danske regering begyndte at stille krav til indvandrere der søger om statsborgerskab i Danmark blev udfærdiget. Disse krav vil blive beskrevet nærmere i kapitel 6. Ud over den ovennævnte udlændingepolitik, har Regeringen også en integrationspolitik der indeholder tre overordnede mål. Flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde og være selvforsørgende. Den sociale arv skal brydes, så de tosprogede børn og unge får en uddannelse. Samfundet skal bygge på fælles grundlæggende demokratiske værdier. • • • Kilde: Kilde: Ny i Danmark, 2009a 15 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Ud over regeringens tre overordnede mål er der også udarbejdet en liste over de væsentligste indsatsområder for integrationspolitikken: • • • • Integrationsindsatsen for nyankomne udlændinge Den generelle beskæftigelsesindsats Indsatsen for tosprogede børn og unge De konkrete initiativer på integrationsområdet Kilde: Ny i Danmark, 2009a Disse overordnede mål og indsatsområder vil senere være med til at danne grundlag for en besvarelse af den i indledningen stillede problemformulering. Integrationsindsatsen for nyankomne udlændinge For at forbedre nyankomne udlændinges integration har den danske regering taget en række målrettede initiativer. Blandt andet skal alle udlændinge vise vilje til integration ved at underskrive og overholde en integrationskontrakt, som fastlægger at bopælskommunen og indvandreren sammen skal fastlægge et introduktionsprogram, der varer i op til tre år med mindst 37 timers aktivitet om ugen. Endvidere indeholder introduktionsprogrammet danskkundskaber i op til tre år samt tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud. (Ny i Danmark, 2009b). Ud over integrationskontrakten, skal der samtidig også skrives under på en erklæring om aktivt medborgerskab, hvis formål er, at synliggøre det danske samfunds værdier over for den enkelte indvandre og gøre denne bevidst om det danske samfunds forventninger. (Ny i Danmark, 2009c). Endvidere har regeringen effektiviseret danskuddannelserne til voksne udlændinge ved fem forskellige tiltag, som består af at give kommunerne større frihed til at organisere og gennemføre danskundervisningen, begrænse udlændinges ret til danskundervisning til tre år for, at sikre at alle nyankomne udlændinge lærer dansk hurtigst muligt, centralt stillede afsluttende prøver er indført på de tre danskuddannelser, sprogcentrenes monopol på danskundervisning er ophævet, samt at resultatstyring af udbyderne af danskuddannelser er indført. (Ny i Danmark, 2009d). Endnu et initiativ fra regeringens side er at de danske kommuner modtager resultattilskud når nyankomne udlændinge kommer i ustøttet beskæftigelse, tager en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller består en danskprøve. Et yderligere initiativ er, at anerkendelsen af udenlandske uddannelser og realkompetencer er blevet styrket. (Ny i Danmark, 2009d). Slutteligt bliver nyankomne udlændinge tilskyndet til hurtigt at komme i arbejde. Dette skal 16 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere blandt andet ske ved, at tilbyde starthjælp eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau til nyankomne udlændinge og danske statsborgere der ikke har opholdt sig i DK i mindst syv ud af de seneste otte år, i stedet for kontanthjælp. Fordelen ved dette er at starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere kan beholde en større del af deres arbejdsindtægter end kontanthjælpsmodtagere. (Ny i Danmark, 2009d). Endvidere kan velintegrerede udlændinge få tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem år, eller i særlige tilfælde efter tre i modsætning til normaltvist syv år. Slutteligt er der indført krav om bestået integrationseksamen, i form af to et halvt års fuldtidsarbejde, i tillæg til en bestået sprogprøve, som betingelse for ubegrænset opholdstilladelse. (Ny i Danmark, 2009d). Den generelle beskæftigelsesindsats Regeringen har taget en række initiativer for få flere kontanthjælps-, startshjælps- og introduktionsydelsesmodtagere i beskæftigelse. Dette omhandler blandt andet vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, samt at der kan gives støtte til mentorer på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. (Ny i Danmark, 2009e). Endvidere omhandler det, at kommunerne modtager belønning for at give aktive tilbud, hvilket vil sige, at kommunen får refunderet 65 procent af udgifterne i de perioder, hvor kontant- og starthjælpsmodtageren er i aktive tilbud, og kun 35 procent i de øvrige perioder. (Ny i Danmark, 2009e). Det tredje indsatsområde er, at det skal kunne betale sig at arbejde, hvilket blandt andet betyder nedsat kontanthjælp for kontanthjælpsægtepar, som for det første indebærer at ægtepar der har modtaget kontanthjælp på voksensats i mere end seks sammenhængende måneder, får nedsat den månedlige kontanthjælp med 566 kroner per person. Ydermere, er der indført kontanthjælpsloft, hvilket vil sige der er begrænsninger for hvad en kontanthjælpsmodtager kan få udbetalt i kontanthjælp, boligstøtte og særlig hjælp, hvis vedkommende har modtaget kontanthjælp i mere end seks sammenhængende måneder. Indsatsen for tosprogede børn og unge Regeringen har i forbindelse tosprogede børn og unge taget en række målrettede initiativer. Det første af disse er Kampagnen Brug for alle unge, som skal være med til at få unge indvandrere og efterkommere til, at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette skal ske ved hjælp af rollemodeller, lektiehjælp samt job- og uddannelsesbasarer. (Ny i Danmark, 2009f). Det andet initiativ er integrationsservice, som skal hjælpe de danske kommuner med at styrke 17 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere integrationsindsatsen på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Sprogstimulering er det fjerde initiativ, som er målrettet mod tosprogede børn fra tre års alderen med denne form for behov. (Ny i Danmark, 2009f). De konkrete initiativer på integrationsområdet De konkrete initiativer regeringen har taget på integrationsområdet, er som det første kvindeinitiativet, der skal styrke minoritetskvinders netværk, beskæftigelse, iværksætteri, samt muligheder for at fremme deres børns udvikling og integration. (Ny i Danmark, 2009g). Det andet initiativ er mangfoldighedsprogrammet, der skal opsamle, videreudvikle og formidle virksomheders gode erfaringer med ledelse af en mangfoldigt sammensat medarbejderskare. (Ny i Danmark, 2009g). Det tredje initiativ er integrationsservice, hvilket på beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal bistå kommunerne med at styrke integrationsindsatsen. (Ny i Danmark, 2009g). Det fjerde initiativ er kampagnen Brug for alle unge, der skal få unge indvandrere og efterkommere til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. (Ny i Danmark, 2009g). Det femte, og sidste initiativ er puljer, der skal styrke og videreudvikle integrationsindsatsen, og erfaringsbasen opsamler og formidler erfaringer fra projekterne. 4.2.6. EU Udviklingen i det europæiske samarbejde er af stor betydning, både hvad angår optagelse af nye medlemslande og hvorledes arbejdskraftens bevægelighed fungerer. Udvidelsen af EU der fandt sted i 2004 og inkluderede Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, har for eksempel medført en udvidelse af det indre marked, men har samtidig også medført større konkurrence i form af billig arbejdskraft, og i begge tilfælde, er den siddende regering nødt til at tage dette med i deres overvejelser i lovgivningsarbejdet. Endvidere, kan der fra EU’s side også blive vedtaget love, som nationalstaterne er nødt til at efterleve. Dette var blandt andet tilfældet, da EF-domstolen den 25. juli 2008 afsagde dom i Metock-sagen, hvilket blandt andet har været med til at forandre optagelsesproceduren i Danmark i forbindelse med statsborgerskabsansøgning. 4.3. Økonomi De økonomiske forhold i et land er ofte afledt af de politiske og lovgivningsmæssige forhold, som er fastlagt af den nationale regerings penge- og finanspolitik, hvilket påvirker den økonomiske 18 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere udvikling. (Andersen et al, 2007). Udviklingen i de nationale økonomier er af stor betydning for landets indbyggere, da det er med til at afgøre hvor mange jobs der er, og dermed hvor høj arbejdsløsheden er, og igen i hvor høj grad befolkning er i stand til at forsørge sig selv. På baggrund af dette, vil dette afsnit indeholde en gennemgang af økonomiske faktorer der kan være med til at besvare den i indledningen stillede problemformulering. 4.3.1. Arbejdsløshed Et af de punkter der bliver vurderet som værende af væsentlig karakter for denne opgave er arbejdsløshed blandt indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere, da dette muligvis kan være en medvirkende faktor for eventuelle strammere danske krav. Kategorien vestlige lande dækker ifølge Danmarks statistik over de 27 EU-lande samt Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand, mens kategorien ikke-vestlige lande består af alle resterende lande. Dog bliver der dog i forbindelse med figur 2 og 3 gjort opmærksom på at Bulgarien og Rumænien optræder som ikkevestlige lande. I de nedenstående figurer skal beskæftigelsesfrekvens forstås som antallet af beskæftigede i procent af hele befolkningen i den pågældende gruppe. (bilag 1). Det vil sige den andel af en given befolkningsgruppe, som er i en beskæftigelse. Arbejdsløshedsprocent skal forstås som antallet af arbejdsløse i procent af arbejdsstyrken. (bilag 1). Erhvervsfrekvens er antallet af personer i arbejdsstyrken i procent af den pågældende aldersgruppe. (bilag 1). Det vil sige den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Slutteligt er Arbejdsstyrken summen af beskæftigede og arbejdsløse. (bilag 1). 19 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 2. Arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Uden Beskæftigelses- ArbejdsløsÅr 20082 20073 20064 20055 20046 frekvens 65,4 64,9 63,3 62,3 61,6 hedsprocent 2,4 3,4 4,6 5,8 6,6 frekvens 67,0 67,2 66,4 66,1 65,9 styrken 33,0 32,8 33,6 33,9 34,1 for 16 64 årige i alt 122.080 114.463 104.813 101.419 99.567 Erhvervs- arbejds- Egen tilvirkning på baggrund af bilag 1-5. Som det kan ses af ovenstående figur, er beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra vestlige lande steget konstant fra 61,6 i 2004 til 65,4 i 2008, mens arbejdsløshedsprocenten er faldet konstant fra 6,6 procent i 2004 til 2,4 procent i 2008. Samtidig har erhvervsfrekvensen udviklet sig positivt fra 65,9 procent i 2004 til 67 procent i 2008, mens antallet af indvandrere fra vestlige lande uden for arbejdsstyrken generelt er faldet fra 2004 til 2007 hvorefter der har været en stigning på 0,2 procentpoint fra 2007 til 2008. 2 3 Se bilag 1 Se bilag 2 4 Se bilag 3 5 Se bilag 4 6 Se bilag 5 20 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 3. Arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Uden Beskæftigelses- ArbejdsløsÅr 20087 20078 20069 200510 200411 frekvens 57,1 54,6 50,4 47,5 46,3 hedsprocent 7,4 9,7 11,9 14,4 14,8 frekvens 61,7 60,5 57,2 55,5 54,4 styrken 38,3 39,5 42,8 44,5 45,6 for 16 64 årige i alt 236.000 225.288 221.082 213.844 207.164 Erhvervs- arbejds- Egen tilvirkning på baggrund af bilag 6-10. Som det kan ses i figuren, er beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget, som det også var tilfældet med indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere, med en stigning på 10,8 procentpoint i perioden 2004 til 2008. Ligeledes har arbejdsløshedsprocenten udviklet sig positivt med et fald på 50 procent fra 2004 til 2008. I forbindelse med erhvervsfrekvensen er der sket endnu en positiv udvikling, da den er steget med 7,3 procentpoint, samtidig med at antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere uden for arbejdsstyrken er faldet med 7,3 procentpoint. Slutteligt er befolkningstallet blandt de 16 til 64årige steget med 28.836 personer, dog med et større udsving mellem 2007 og 2008. 7 8 Se bilag 6 Se bilag 7 9 Se bilag 8 10 Se bilag 9 11 Se bilag 10 21 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 4. Arbejdsløshed blandt danskere Danskere Uden Beskæftigelses- ArbejdsløsÅr 200812 200713 200614 200515 200416 frekvens 79,3 78,8 77,3 76,4 76,3 hedsprocent 1,8 2,5 3,5 4,4 4,9 frekvens 80,8 80,8 80,1 79,9 80,3 styrken 19,2 19,2 19,9 20,1 19,7 for 16 64 årige i alt 3.184.231 3.191.038 3.195.724 3.200.683 3.206.463 Erhvervs- arbejds- Egen tilvirkning på baggrund af 11-15. Ovenstående figur viser en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen på tre procentpoint blandt danskere, mens arbejdsløsheden er faldet med 3,1 procentpoint. Erhvervsfrekvensen er steget minimalt med et lille fald i 2005, mens den fra 2007 til 2008 er stagneret. Gruppen af danskere uden for arbejdsstyrken er faldet i perioden 2005 til 2008, dog med en stigning fra 2004 til 2005, samt stagnering fra 2007 til 2008. Slutteligt er befolkningsgruppen af personer mellem 16 og 64 år faldet med 22.232. Konklusionen på de tre ovenstående figurer er, at alle tre grupper følges ad med stigninger og fald inden for de fem kategorier. Dog adskiller den ikke-vestlige gruppe sig i forhold til arbejdsløshedsprocent, da tallet her kun er faldet med 50 procent, mens de to andre gruppers arbejdsløshedsprocent er faldet langt mere i målingsperioden. 4.4. Sociale forhold Dette område indeholder sociale og kulturelle forhold, som blandt andet omhandler demografi, arbejdsløshed, kriminalitet og uddannelse. Dette er som tidligere nævnt inkluderet for at give et 12 13 Se bilag 11. Se bilag 12 14 Se bilag 13 15 Se bilag 14 16 Se bilag 15 22 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere billede af den sociale situation i Danmark, for at undersøge om denne kan være medvirkende til at den danske integrationspolitik ser ud som den gør, samt om det kan være en medvirkende årsag til de danske adgangskrav. 4.4.1. Demografi Danmarks geografiske sammensætning er vigtig for denne opgave da, den giver et billede af hvor stor en del af befolkningen der er af anden etnisk herkomst end dansk, og dermed hvor stor en befolkningsgruppe der potentielt kan komme i berøring med den danske indfødsretsprøve. Figur 5. Folketal for Danmark Folketal 1. januar efter herkomst og tid 2004 Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere 2005 2006 2007 2008 2009 4.955.604 4.959.310 4.964.224 4.969.384 4.977.829 4.985.415 337.802 104.234 343.367 108.728 350.436 112.799 360.902 116.798 378.665 119.297 401.771 124.265 Egen tilvirkning på baggrund af bilag 16-1717 I perioden 2004 til 2009 er antallet af personer med dansk oprindelse steget med 29.811 personer, antallet af indvandrere er steget med 63.969 personer, mens efterkommere af indvandrere er steget med 20.031 personer. Udviklingen blandt indvandrere kan blandt andet skyldes udvidelserne af det europæiske fællesskab i 2004 med Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, som dermed har fået fri adgang til blandt andet Danmark, og det er derfor blevet lettere for udlændinge af rejse ind i- og få arbejde i Danmark. 4.4.2. Kriminalitet Dette afsnit er inkluderet for at skabe et billede af hvor meget kriminalitet forskellige befolkningsgrupper bliver dømt for, hvilket skal være med til at danne grundlag for specialets analyse. Der skal gøres opmærksom på at tallene for 2004-2005 er i bilag 16, mens tallene for 2006-2009 befinder sig i bilag 17 17 23 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 6. Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser efter national oprindelse og tid 2002 Reelle tal Personer oprindelse Indvandrere Efterkommere med dansk 95,074 11,286 1,960 87 10,4 1,8 125,123 87,6 14,952 2,746 10,5 1,9 145,559 87,8 17,070 3,120 10,4 1,9 132,262 86,4 17,336 3,519 11,3 2,3 % 2004 Reelle tal % 2005 Reelle tal % 2006 Reelle tal % Egen tilvirkning på baggrund af bilag 18. I ovenstående figur, kan det ses, at kriminaliteten blandt personer med dansk oprindelse, er steget fra 2002 til og med 2005, hvorefter den igen er faldet. I forhold til indvandrere er der også sket en stigning fra 2002 til 2006 på 6.050. Indvandrernes efterkommere er repræsenteret i kriminalitetsstatistikken med en jævn stigning på 1.559 strafferetlige afgørelser i samme periode. Altså kan det på baggrund af ovenstående figur konkluderes, at personer med dansk oprindelse står for langt den største del af de strafferetlige afgørelser der bliver begået i Danmark. Dog er tallene for de danske strafferetlige afgørelser faldet med 13.297 afgørelser fra 2005 til 2006, mens antallet er steget for både indvandrere og deres efterkommere i samme periode. 4.4.3. Uddannelse Dette afsnit er inddraget for at kunne vurdere, om de af regeringen stillede mål om uddannelse kan være med til at forklare de danske adgangskrav. n danske regering overholder sine egne overordnede målsætninger og om den formår at bearbejde de nævnte indsatsområder. 24 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 7. Uddannelse i Danmark 2007 Kilde: Danmarks statistik, 2008: 90. Som det kan ses af ovenstående figur, er indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere generelt mere uddannede end indvandrere fra ikke-vestlige lande, dog skal det nævnes at efterkommerne i langt flere tilfælde har fuldført en uddannelse. Blandt indvandrere fra vestlige lande er erhvervsfaglige uddannelser den uddannelseskategori, der indeholder den største gruppe, mens det for ikke-vestlige indvandrere er grundskolen. Blandt efterkommerne er den største repræsenteret under uddannelsesniveauet grundskole, hvilket også gør sig gældende for efterkommere af personer fra ikke-vestlige lande.. Efter at have foretaget den danske HPES-analyse, vil det efterfølgende kapitel indeholde den britisk HPES-analyse. 25 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 5. HPES-analyse Storbritannien Som med afsnittet om danske HPES-analyse vil dette afsnit være en gennemgang af de vigtigste træk inden for Storbritanniens historiske, politiske, økonomiske samt sociale forhold samt, for også her at give et billede af Storbritanniens tilgang til statsborgerkravene. Desværre har det ikke været muligt at finde den samme form for information, som det var tilfældet med den danske HPESanalyse. Dette vil sige at nogle oplysninger kun omhandler dele af Storbritannien, hvilket naturligvis vil have sin påvirkning af den efterfølgende analyse, men dette kan dog være med til, at give mulige forklaringer på forskelle og ligheder Danmark og Storbritannien imellem. 5.1. Historie Storbritanniens historie adskiller sig fra den danske på flere punkter, men den mest markante er, at Storbritannien i sine kronede dage var en stor kolonimagt. I det middelalderlige Storbritannien, blev de få mørke ansigter der sås i landet, ofte sat i relation til underholdning af kongelige og andre højt rangerende borgere. Efterhånden som dele af Afrika blev erobret, blev der oprettet europæiske plantager, som krævede billig arbejdskraft. Plantageejerne fandt denne billige arbejdskraft via den slavehandel, der allerede fandt sted i det nordlige Afrika. (BBC News, 2009: årene 1500-1700). Få år efter etableringen af de europæiske plantager, begyndte slaver at dukke op i velhavende hjem i England, hvilket ofte hang sammen med, at de velhavende plantageejere sendte deres børn hjem for at gå i skole, og samtidig sendte slaver med, for at de kunne arbejde som tjenestefolk. (BBC News, 2009: årene 1500-1700). Disse indvandreres juridiske status var meget vag, da deres ankomst var forbundet med deres engelske ejere, og deres frihed lod til at hænge sammen med, hvorvidt de var kristne eller ej. Endvidere var der debat om, hvorvidt en person der blev bragt til et frit i land dermed også selv var fri, men debatten førte ikke til noget og slavehandlen fortsatte og voksede. (BBC News, 2009: årene 1500-1700). I begyndelsen af det 18. århundrede vandt traktater mellem de europæiske stormagter indpas og ændrede det politiske landkort, og Storbritannien fik dermed større adgang til den nye verden og alle dens rigdomme. Handlende fra hele landet udvidede med hastige skridt slavehandlen og bragte varer og rigdomme med tilbage. I 1770 var antallet at afrikanere i England steget til 14.000 personer, men kun få af dem havde reel frihed og bevægelsen for slaveriets ophør opstod. (BBC News, 2009: årene 1713-1772). I 1772 bragte modstanderne af slaveri, og kaldet abolitionister, en 26 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere sag for retten og vandt, på trods af dommernes modvillighed mod at afsige dom i sager om slaveri, på grund af dets økonomiske vigtighed for Storbritannien. Denne sejr for abolitionisterne resulterede i, at slaver ikke længere kunne tvangsfjernes fra England, men i realiteten gjorde det ikke en væsentlig forskel i deres liv. (BBC News, 2009: årene 1713-1772). I 1800-tallet ophørte slaveriet gradvist i to stadier, som følge af abolitionisternes indædte kamp. I 1807 forbød Parlamentet handel med mennesker, men ikke selve slaveriet. Forskellen blev for de handlede, at kaptajnerne på skibene smed slaverne over bord, hvis de var i fare for at blive fanget. Først i 1833 forbød Parlamentet al form for slaveri i hele det britiske imperium. (BBC News, 2009: The 1800s). Ophøret af slaveriet medførte et stop af indvandringen af sorte til Storbritannien, netop som indvandringen fra Europa tog til. Dog var der undtagelser, og rige britiske familie bragte indiske tjenestefolk med til Storbritannien. Endvidere resulterede slaveriets ophør i, at mange tidligere slaver blev efterladt i Storbritannien, og derfor begyndte blandt andre sorte og kinesiske sømænd at starte små virksomheder i de britiske havne, som solgte varer til andre sorte og kinesiske sømænd. (BBC News, 2009: The 1800s). I slutningen af 1800-tallet, nærmere betegnet 1892, kom et af de helt store resultater af abolitionisternes arbejde, da den indiske Dadabhai Naoroji blev valgt ind i det britiske House of Commons, som er en del af det britiske to-kammersystem, hvor House of Lords, udgør det andet kammer. Forskellen på de to kamre er blandt andet at medlemmerne af House of Commons er folkevalgte, mens medlemmerne af House of Lords bliver udpeget af andre medlemmer eller arver titlen. De to kamre har til formål at kontrollere hinanden, og House of Commons er det kammer der gennem tiden har fået størstedelen af den reelle magt, og Premierministeren og de resterende ministre er alle en del af House of Commons. (Sevaldsen et al, 2002: 130-133). Under de to verdenskrige kæmpede hundredetusinder mænd fra hele imperiet for Storbritannien, og under 2. Verdenskrig kom cirka 60.000 handelsmænd til Storbritannien fra hele imperiet, og nogle blev og dannede små samfund i havnene, som det var tilfældet med de efterladte slaver. (BBC News, 2009: årene 1914-1945). Bengalske sømænd tog til Skotland for at arbejde i kulminerne, men blev udsat for racemæssige fordomme, og de var ikke de eneste, da der endnu ikke var klare regler i forbindelse med immigration. (BBC News, 2009: årene 1914-1945). Ved afslutningen af 2. Verdenskrig var der mangel på arbejde på det europæiske kontinent og mangel på arbejdskraft i Storbritannien, og derfor begyndte regeringen at lede efter indvandrere til at udføre arbejde, og 157.000 polakker var de første der fik lov at bosætte sig i Storbritannien, og senere fulgte italienerne, men det var ikke nok til at klare efterspørgslen. (BBC News, 2009: årene 27 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 1946-1948). Grundet efterspørgslen begyndte den britiske regering, at søge efter arbejdskraft i det efterhånden svindende imperium, hvilket resulterede i at hundreder af mænd den 22. juni1948 kom fra Vestindien med skib. Disse mænd blev tiltrukket af igen, at blive en del af det britiske luftvåben, Royal Air Force, som de var under krigene, andre blev tiltrukket af jobannoncer. Datoen kom til at markere et skifte i det britiske samfund, da det var begyndelsen på masseindvandring og dermed ankomsten af mange forskellige kulturer. (BBC News, 2009: årene 1946-1948). I 1950erne fortsatte indvandringen og det samme gjorde racevolden og fordommene, og mange briter var bange for et eventuelt sort samfund. Disse mennesker var på den ene side blevet tilbudt arbejde i et land de var opdraget til at ære, og på den anden side blev mange af dem udsat for racemæssige fordomme, de aldrig før havde oplevet. (BBC News, 2009: årene 1950-1971). Juridisk kunne folk bosat i imperiet uhindret komme ind i Storbritannien, da de havde britisk pas, dog blev der i løbet af et årti lovgivet af tre omgange for, at gøre det sværere for ikke-hvide at komme ind i landet. I 1972 var lovgivningen sådan, at en person med britisk pas, der var født uden for selve Storbritannien, skulle have en arbejdstilladelse og kunne bevise at en forælder eller bedsteforælder var født i Storbritannien, for at kunne bosætte sig i landet. Dette betød reelt at børn født i hvide familier kunne få adgang til Storbritannien, mens sorte ikke kunne. (BBC News, 2009: årene 19501971). Op til 1970erne havde regeringen begrænset indvandringen betydeligt, men dog ikke stoppet den helt, da omkring 83.000 indvandrere fra The Commonwealth18 bosatte sig i Storbritannien mellem 1968 og 1975, hvoraf de fleste kom dertil ved at få en arbejdstilladelse eller ved få tilladelse til at slutte sig til noget familie. (BBC News, 2009: årene 1972-1979). Efterhånden som fabriksproduktionen dalede, blev det også sværere at få arbejdstilladelse, med mindre indvandrerne havde specielle færdigheder eller uddannelser. Dette betød at indvandrere mestendels var amerikanere, australiere, newzealændere og sydafrikanere, som gjorde brug af deres familiemæssige rettigheder til at opnå arbejdstilladelse, samt folk fra det sydlige Asien der kom for at arbejde i medicinalbranchen. (BBC News, 2009: the 1980s). Som tidligere, fortsatte raceoptøjerne i 1980erne og en rapport fastslog, at disse optøjer var en uundgåelig del af et raceblandet britisk samfund. (BBC News, 2009: the 1980s). I 1987 skete der forandringer i britisk politik da fire ikke-hvide politikere blev valgt ind i Parlamentet ved det samme valg. I 2002 var der 12 ikke-hvide medlemmer af parlamentet, men for Det britiske statssamfund (engelsk: Commonwealth of Nations) er en sammenslutning af kolonimagten Storbritannien, en række tidligere britiske kolonier, og områder der fortsat er under britisk styre eller under administration af andre medlemmer af statssamfundet.(Sogstad, 2009) 18 28 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere at minoriteterne i Storbritannien skal være repræsenteret i forhold til deres repræsentative andel af landet er det nødvendigt med 55 ikke-hvide medlemmer. (BBC News, 2009: the 1980s). I 2005 var der med 14 dages mellemrum to terrorangreb på Londons undergrundssystem. Torsdag den 7. juli angreb fire britiske statsborgere, tre med pakistansk og en med jamaicansk baggrund, Londons undergrundssystem med fire bomber, og dræbte 56 mennesker og sårede mindst 700 mennesker. (DR Nyheder, 2005). Torsdage den 21. juli blev Londons transportsystem atter lammet, da fire bomber, der dog ikke detonerede, blev rettet mod undergrundsystemet samt en enkelt bus. Ingen kom til skade men Londons politik var ikke i tvivl om at bombemændene havde til hensigt at dræbe. (DR Nyheder, 2005). 5.2. Politik Dette afsnit vil indeholde en beskrivelse af de politiske faktorer der vurderes at kunne være med til at besvare den i indledningen stillede problemformulering. 5.2.1. Labour Som det kan ses af nedenstående figur, vandt Labour partiet det seneste britiske valg i 2005 med 2,9 procentpoint foran det The Conservative Party, og Labour har siden 1997 været regeringsparti i Storbritannien. Efter valget i 2005, gik posten som Premierminister til Tony Blair, som senere er blevet afløst af Gordon Brown 29 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 8. Valgresultater for Storbritannien 1992-2005 Kilde: EIU, 2008 I forbindelse med statsborgerskab mener Labour, at kun ansøgere der deler britiske værdier kan gøre sig fortjent til statsborgerskab. Dette skal gøres klart ved, at informere indvandrerne om, at de har forpligtelser og rettigheder overfor landet, hvilket indebærer at lære sproget, betale skat, blive selvforsørgende og overholde loven. (Labour, 2009). 5.2.2. Integrationspolitik Dette afsnit vil sætte fokus på den britiske integrationspolitik, som til en hvis grad er et resultat af voldelige raceoptøjer i nordengelske byer mellem indvandrere og hvide i 2001, der beviste at borgerne i Storbritannien levede meget adskilte liv. (BBC News, 2001). Derfor begyndte daværende Indenrigsminister David Blunkett, at stille spørgsmål til det britiske statsborgerskab, hvilket resulterede i den britiske Nationality, Immigration and Asylum Act 2002, som indeholder krav til statsborgerskabsansøgere, hvilket vil blive forklaret nærmere i kapitel 9. I modsætning til Danmark, bliver den britiske integrationspolitik ikke varetaget af et ministerium. I stedet er dette lagt ud til de lokale myndigheder, Non Governmental Organisations (NGO’s) og flygtningeforeninger, der hver især spiller en rolle i integrationsprocessen. (Hansen et al, 2004). De frivillige flygtningeforeninger bliver i begrænset omfang finansieret af regeringen, for at udvikle velfærdsservice og organisatoriske selvhjælpsstrukturer for etniske minoritetsgrupper, mens fattige og familier med børn, bliver hjulpet af de lokale myndigheder. Dog bliver det egentlige arbejde med integration af flygtninge og familiesammenførte, hovedsageligt varetaget af frivillige og private foreninger, som målretter deres aktiviteter mod en specifik gruppe. (Hansen et al, 2004). 30 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Hovedtanken bag alt dette er, at selvorganiseringen skal gøre det muligt for flygtninge og deres familier, at opnå større indflydelse og kontrol over deres eget liv, og samtidig gøre dem i stand til at få fæste på det lokale arbejdsmarked. (Hansen et al, 2004). 5.2.3. EU Dette afsnit vil komme med en kort beskrivelse af Storbritanniens forhold til EU. Storbritannien er kendt for dets EU skepsis, og ligger, ifølge en undersøgelse foretaget af Eurobarometer i efteråret 2008, på en tredjesidsteplads, med 32 procent, over de lande der synes at et medlemskab af EU ville være, eller er en god ide. I denne undersøgelse er Storbritannien kun overgået af Ungarn og Letland hvor henholdsvis 31 procent og 27 procent mener at et EU medlemskab ville være eller er en god ide. (Eurobarometer, 2008: 32). Dermed må briterne siges at være særdeles EU-skeptiske 5.3. Økonomi Som det var tilfældet med den danske HPES-analyse er arbejdsløshed taget med som en vigtig faktor, da det siger noget om indvandreres evne til at forsørge sig selv. Figur 9. Arbejdsløshed i Storbritannien. Kilde: Trading Economics, 2009. Som det kan ses ud fra figuren er arbejdsløsheden steget fra 5,2 procent i april 2008 til 6,77 procent i april 2009, hvilket vil sige en stigning på 1,57 procentpoint. Dette kan være medvirkende til at britiske borgere, i løbet af et år i mindre grad er blevet i stand til at forsørge sig selv. På trods af 31 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere stigningen i arbejdsløshed i Storbritannien, er der sket en positiv udvikling i antallet af indvandrere der er i arbejde, i forhold til britiske statsborgere. Antallet af britiske statsborgere faldt med 278.000 personer i perioden oktober/december 2007 til oktober/december 2008 til 25,6 millioner, mens antallet af indvandrere er steg med 214.999 personer i samme periode til 3,8 millioner. Dermed oplever indvandrere en mere positiv udvikling i arbejdsløshed end den britiskfødte befolkning. (National statistics, 2009). 5.4. Sociale forhold Indeværende afsnit vil indeholde en kort gennemgang af de sociale forhold der omhandler demografi og kriminalitet. 32 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 5.4.1. Demografi Figur 10. Britisk befolkningssammensætning Egen tilvirkning på baggrund af National statistics, 2004. Årsagen til at det ikke er muligt at tilvejebringe nyere data er at der i England og Wales kun bliver holdt Census hvert tiende år, hvilket er en registrering af alle mennesker og husholdninger, og den næste finder dermed først i 2011. (Home Office, 2008). Ud fra ovenstående figur kan det ses at folk af blandet race i 2001 udgjorde 1,2 procent af den totale britiske befolkning, asiatere udgjorde fire procent, sorte udgjorde to procent, kinesere udgjorde 0,4 procent mens andre etniske grupper ligeledes udgjorde 0,4 procent. Ifølge CIA World Factbook er befolkningstallet i juni 2009 målt til at være 61.113.205 personer. (CIA – The World Factbook – 33 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere United Kingdom – People). Stigningen fra 2001 til 2009 skyldes blandt andet en voldsom stigning i antallet af indvandrere fra de ti nye lande der blev en del af EU i 2004. (Batty, 2006). 5.4.2. Kriminalitet Dette afsnit vil indeholde en kort gennemgang af kriminaliteten i henholdsvis England og Wales. Det har ikke været muligt at tilvejebringe samme detaljerede data for Storbritannien, som det var tilfældet med Danmark angående kriminalitet, men det har dog været muligt at tilvejebringe data for England og Wales Figur 11. Kriminalitet i England og Wales * British Crime Survey Egen tilvirkning på baggrund af Home Office, 2009a. Ovenstående figur gælder for England og Wales, og viser at der, med en enkelt undtagelse, har været et fald i antallet af forbrydelser fra 2006/07 til 2007/08. Fra 2004/05 til 2006/07 skete der en stigning i antallet af forbrydelser, hvilket kan skyldes en stigning i hatecrimes, der skete som følge af terrorbomben i Londons undergrundssystem den 7. juli 2007 og det efterfølgende forsøg på 34 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere terrorbomning den 21. juli, som ligeledes fandt sted i Londons undergrundssystem. (BBC News, 2005a). Figur 12. Kriminelle handlinger begået af udvalgte øst- og sydeuropæiske lande. 2004/05 Polen Tjekkiet Litauen Letland Ungarn Estland Slovakiet Slovenien Malta Bulgarien 2005/06 2006/07 536 112 304 90 12 27 33 5 6 49 1044 242 428 180 31 36 82 2 8 26 79 2.158 1364 422 466 126 27 24 138 10 13 38 498 3.126 Rumænien 108 I alt 1.282 Egen tilvirkning på baggrund af The Telegraph, 2008. Ovenstående figur er baseret på tal fra engelske og walisiske politikredse, og viser at der i perioden fra 2004/05 til 2006/07 blandt polakkere er sket en stigning i antallet af forbrydelser, hvilket også gør sig gældende for, tjekkere, litauere, slovakkere samt maltesere. Dog er der også sket stigninger i forbrydelser i perioden 2005/06 til 2006/07 blandt slovenere, bulgarere samt rumænere, og sidstnævnte har oplevet en stigning fra 79 forbrydelser til 498 forbrydelser, hvilket er en stigning på 419 forbrydelser på et år. De tre resterende grupper bestående af lettere, ungarere og estere har som de eneste oplevet et fald i forbrydelser mod slutningen af målingsperioden. Det følgende kapitel vil beskrive de krav der skal opfyldes for at blive statsborger i Danmark. 35 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 6. Statsborgerskabsansøgning – Danmark Indeværende kapitel vil bestå af en gennemgang af de ansøgningskrav der er i forbindelse med at blive dansk statsborger. Disse ansøgningskrav er • • • • • • • • Afgivelse af tro og love-erklæring Afkald på tidligere statsborgerskab Ophold Kriminalitet Gæld til det offentlige Selvforsørgelse Danskkundskaber med videre Indfødsretsprøve Disse punkter vil senere skabe grundlag for en sammenligning af de danske og britiske krav der bliver stillet i forbindelse med en statsborgerskabsansøgning. 6.1. Ansøgningskrav I Danmark er der otte forskellige kategorier med tilhørende krav der skal opfyldes for at blive dansk statsborger. Disse otte kategorier er overordnet afgivelse af tro og love-erklæringer, afkald på tidligere statsborgerskab, ophold, kriminalitet, gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber med videre og indfødsretsprøve. (Ny i Danmark, 2009h). 6.1.1. Afgivelse af tro og love-erklæringer I forbindelse med ansøgningen om dansk statsborgerskab skal ansøgeren underskrive en erklæring om troskab og loyalitet overfor Danmark og det danske samfund, samt erklære at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper. Endvidere skal ansøgeren på tro og love afgive oplysninger om eventuelle kriminelle forhold, og specifikt erklære, ikke at have gjort sig skyldig i forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 omhandlende statens sikkerhed19. (Ny i Danmark, 2009h). Yderligere, skal ansøgeren gøre opmærksom på tidligere straffe, samt kriminalitet begået i udlandet selv om disse er udstået. 19 Straffelovens kapitel 12, ”Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”, samt kapitel 13, ”Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.” (Retsinformation, 2007). 36 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Undlades det at oplyse om føromtalte kriminelle forhold, kan tildelt statsborgerskab blive ophævet i henhold til § 8A i indfødsretsloven. Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen. (Retsinformation, 2004). De samme betingelser gælder selv om tidligere forhold på ansøgningstidspunktet er blevet slettet fra straffeattesten. 6.1.2. Afkald på tidligere statsborgerskab En af betingelserne for at blive tildelt statsborgerskab er at ansøgeren er villig til at give afkald på sit nuværende statsborgerskab. Når statsborgerskabet er blevet bevilliget sender Integrationsministeriet besked derom, og statsborgerskabet træder i kraft så snart det tidligere statsborgerskab kan dokumenteres som værende ophævet. Dog kræves der ikke dokumentation fra ansøgere: der automatiske mister sit hidtidige statsborgerskab ved ansøgningen om et nyt med flygtningestatus fra et land, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig vanskelighed at blive løst • • der har fået afslag på løsning fra hidtidigt statsborgerskab der kan dokumentere, at der er gjort et forgæves forsøg på at blive løst fra hidtidigt statsborgerskab Kilde: (Ny i Danmark, 2009h). 6.1.3. Ophold Det tredje krav der skal opfyldes for at blive dansk statsborger, er at ansøgeren har permanent opholdstilladelse, og har bopæl i Danmark. Har ansøgeren ikke permanent opholdstilladelse, skal denne søges om hos Udlændingeservice20. Endvidere skal ansøgeren have opholdt sig uafbrudt i Udlændingeservice administrerer udlændingeloven, dvs. behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring, visum, arbejdstilladelser mm (Ny i Danmark, 2008) 20 • • • 37 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Danmark i minimum ni år, hvor opholdsperioden regnes fra det tidspunkt hvor den første opholdstilladelse er bevilliget. Flygtninge og statsløse ansøgere skal kun have opholdt sig uafbrudt i Danmark i otte år fra første bevilligede opholdtilladelse. (Ny i Danmark, 2009h). 6.1.4. Kriminalitet Det fjerde krav der skal opfyldes for at blive dansk statsborger omhandler kriminalitet. Ifølge gældende betingelser, er statsborgerskab ikke muligt hvis ansøgeren er idømt en ubetinget frihedsstraf på minimum 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og/eller 13. Det samme er tilfældet hvis ansøgeren er udvist af Danmark for bestandig, eller er idømt ubetinget frihedsstraf i halvandet år eller derover. (Ny i Danmark, 2009h). Er ansøgeren, udover de nævnte forbrydelser, tidligere straffet, kan der som hovedregel ikke bevilliges statsborgerskab, før udløbet af en vis karenstid, som i hovedregel bygger på straffens strenghed. Er ansøgeren dømt for flere overtrædelser af bestemmelser i samme lov, forlænges karenstiden med tre år for hver gang. Er der i forbindelse med sigtelser ikke faldet afgørelse, er det ikke muligt at ansøge om statsborgerskab. Dog kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vurdere om der er mulighed for en senere ansøgning, afhængig af en eventuel straf. 6.1.5. Gæld til det offentlige Kravet om ingen offentlig gæld omhandler forskellige tilbagebetalingspligter i forbindelse med ydelser efter børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige, efter lov om børnetilskud, og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, daginstitutionsbetaling, tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, tilbagebetaling af boligtilskudslån samt skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last. (Ny i Danmark 2009h). De nævnte gældstyper er de eneste der forhindrer et statsborgerskab. Private lån som banklån og kreditforeningslån forhindrer ikke et statsborgerskab. Har ansøgeren offentlig gæld er det muligt at søge om statsborgerskab, så snart gælden er afviklet. 6.1.6. Selvforsørgelse Det femte krav er, at ansøgeren skal være selvforsørgende, og dermed ikke må modtage hjælp fra det offentlige. Der stilles derudover krav om, at ansøgeren skal have været selvforsørgende i minimum fire år, ud af de foregående fem år. Altså må ansøgeren ikke have modtaget kontanthjælp, revalideringsydelse eller lignende ydelser i den pågældende periode. Modtager ansøgeren statens 38 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere uddannelsesstøtte, førtids- eller folkepension, eller forsørges af en ægtefælle, vil dette ikke forhindre et statsborgerskab. (Ny i Danmark 2009h). 6.1.7. Danskkundskaber med videre For at blive bevilliget statsborgerskab er det en betingelse at ansøgeren, blandt andre, kan dokumentere at have gennemført danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3, danskkundskaber ved bevis for folkeskolens afsluttende 9. eller 10. klasses eksamen med et karaktergennemsnit på minimum 2. (Ny i Danmark 2009h). 6.1.8. Indfødsretsprøve I Danmark er det lovpligtigt at tage en indfødsretsprøve, hvis der søges om dansk statsborgerskab, og ansøgeren skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie. Prøven består af 40 spørgsmål, hvoraf de 35 bliver taget fra en pulje på 200 spørgsmål og svar, som er offentligt tilgængelige, mens fem spørgsmål er om aktuelle emner, og ansøgeren har 60 minutter til at tage prøven. (Cordsen og Børsting, 2008). Følgende hovedkategorier bliver anvendt som overskrifter for spørgsmålene: A. Dansk historie B. Det danske demokrati C. Det danske velfærdssamfund D. Danmark og omverdenen Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2007 Det skal nævnes, at de danske indfødsretsprøver bliver offentligt tilgængelige efter afslutningen af prøven, således det er muligt at få et billede af, hvilke spørgsmål der kan blive stillet. Det efterfølgende afsnit vil omhandle de stramninger der fra den danske regerings side blev foretaget på baggrund af EF-domstolens Metock-dom, der senere vil skabe grundlag for de ændringer der er foretaget i Danmark, som følge af dommen. 39 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 7. Ændringer efter Metock-dommen Efter EF-domstolen den 25. juli 2008, afsagde dom i Metock-sagen har den danske regeringen og Dansk Folkeparti indgået en politisk aftale om håndteringen af EU-retten om fri bevægelighed. I denne aftale stilles der krav i en række forskellige kategorier. Det følgende afsnit vil beskrive udvalgte punkter i den indgåede aftale, der er af relevans for en statsborgerskabsansøger. 7.1. Krav om afgivelse af tro og love erklæring under strafansvar I EU-opholdsbekendtgørelsen, vil der blive indført krav om, at ansøgeren skal erklære, at denne har etableret sig reelt og faktisk i værtslandet, og dette skal gøres under strafansvar. Konstaterer udlændingemyndighederne, at der har været udøvet svig, misbrug eller givet fejlagtige oplysninger i forbindelse med denne erklæring vil der efterfølgende blive foretaget politianmeldelse. Tillige skal der afgives erklæring på tro og love om ægteskabets reelle karakter. (bilag 19: 1). 7.2. Dokumentationskrav for etablering Finder myndighederne, at der kan være tale om misbrug af rettigheder, bliver det borgerens opgave at fremlægge dokumentation for, at vedkommende har været reelt og faktisk etableret i landet. Dokumentation kan blandt andet være følgende (bilag 19: 2). • dokumentation for adresser, herunder udskrifter fra folkeregisteret om, at ansøgeren er bopælsregisteret i Det Centrale Personregister, • skøder på boligkøb i Danmark, lejekontrakter for leje af bolig eller kvittering for huslejebetaling, • dokumentation for, at EU/EØS-borgeren er flyttet fra pågældendes tidligere bopæl, herunder dokumentation for, at pågældende har opsagt lejemål, solgt sit hus, eller fremlejet sin bolig i en vis periode, • • indmeldelse af børn i skole, børnehave etc. dokumentation for sygesikringsnummer i Danmark, eller særlige sygeforsikringer. Dokumentationskravet vil ikke blot være en del af den danske lovgivning, men tillige blive indføjet i EU-opholdsbekendtgørelsen og uddybet i de nationale udlændingemyndigheders vejledninger. 40 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 7.3. Arbejdstagerbegrebet Dette begreb dækker over, hvor længe en ansøger skal have været beskæftiget, for at opfylde EUrettens krav om opholdtilladelse. Ifølge Integrationsministeriet er der ikke nogen nedre grænse for hvor længe en ansøger skal have været faktisk og reelt beskæftiget, da der i forbindelse med hver enkelt sag, bliver foretaget en individuel vurdering. (Bilag 19: 3). Dog er det normalt en betingelse, at der har været tale om 10-12 timers ugentlig arbejde, der er modtaget modydelse for, almindeligvist i form af løn. (Nilas, 2008). 7.4. Skærpede krav til bestået indfødsretsprøve Hvor de førhen stillede spørgsmål til indfødsretsprøven hovedsageligt kom fra en offentligt tilgængelig spørgsmålsbank, vil det fremover kun være illustrative eksempler der er tilgængelige, hvilket sker for at undgå udenadslære. Endvidere bliver antallet af rigtige svar der kræves for at bestå prøven, hævet fra 28 til 32, og prøvetiden bliver sat ned fra 60 minutter til 45 minutter. (Bilag 19: 4). 7.5. Skærpede krav om selvforsørgelse Ifølge den nye aftale, vil kravet til selvforsørgelse blive skærpet, således at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp inden for det seneste år forud for ansøgningen. Ligeledes må ansøgeren heller ikke have modtaget nogen form for hjælp, i mere end seks måneder, ud af de seneste fem år, forud for ansøgningen. (Bilag 19: 4-5). 7.5.1. Skærpede krav til danskprøve Kravene til den danskprøve ansøgere skal tage for at blive danske statsborgere, bliver efter Metockdommen skærpet således at prøven fremover skal bestås med karakteren fire i stedet for den nuværende karakter to. (Bilag 19: 5). 7.5.2. Udvisning Ifølge den nye aftale, vil det blive nemmere at udvise voldsdømte, samt det altid skal ses som en skærpende omstændighed i forhold til udvisning, hvis kriminalitet begås af flere i forening, også kaldet bandekriminalitet. (Bilag 19: 5).Endvidere ønskes det, at domstolene i flere sager tager stilling til udvisning. Dette skal opnås ved at nedsætte straframmen der kan medføre udvisning. 41 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Ydermere skal anklagemyndigheden gøres opmærksom på udlændingelovens § 2521, der giver hjemmel til at udvise udlændinge, der anses som en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, for at mindske risikoen for at borgere fra andre EU-lande kommer til Danmark og begår tricktyverier og anden form for kriminalitet. (Retsinformation, 2008). I denne forbindelse ønsker aftaleparterne også at markere, at en udvisning skal være en alvorlig retsfølge, og derfor skal være til at føle ved at et indrejseforbuds længde forlænges. (Bilag 19: 5). 7.5.3. Skærpede betingelser for modtagelse af kontanthjælp For at ægtepar kan være berettigede til at modtage kontanthjælp i en længere periode, skal begge ægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, samt opfylde et krav om 450 timers arbejde indenfor to år, for ikke at miste den ene kontanthjælp. (Bilag 19: 6). Dermed ændres 300 timers reglen til 450 timers reglen. (Nilas, 2008). 8. Statsborgerskabsansøgning – Storbritannien Indeværende kapitel, vil omhandle kravene til at blive britisk statsborger. Der skal gøres opmærksom på, at der i denne forbindelse, vil blive fokuseret på borgere med anden oprindelse end britisk eller et andet EU land, grunden til denne specificering, skal findes i Storbritanniens tidlige status som kolonimagt, og koloniernes specielle status i forhold til statsborgerskabsansøgninger. 8.1. Krav til statsborgerskabsansøger Inden der kan ansøges om britisk statsborgerskab, skal ansøgeren opfylde syv krav. Disse er at ansøgeren skal være fyldt 18 år, være ved sine fornufters fulde brug, have intention om at blive boende i Storbritannien, eller fortsætte i crown service22, i en international organisation af hvilken Storbritannien er medlem, i en virksomhed eller forbindelse etableret i Storbritannien. Endvidere skal ansøgeren kunne kommunikere på engelsk, walisisk eller skotsk gælisk på et acceptabelt niveau, samt have tilstrækkelig viden om livet i Storbritannien. Tillige skal ansøgeren have en god karakter samt opfylde beboelseskravene. (Home Office, 2009b). Ud over disse syv krav vil der også blive inkluderet et ottende punkt, der omhandler udvisning. Udlændingelovens § 25. En udlænding kan udvises, hvis 1) udlændingen må anses for en far for statens sikkerhed, eller 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed 21 42 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 8.1.1. God karakter For at en ansøger kan siges at have god karakter, skal denne vise respekt for rettigheder og friheder i Storbritannien, samt være bevidst om love og opfylde sin pligt som beboer. De britiske myndigheder vil kontakte politiet og potentielt andre myndigheder som en del af undersøgelsen af ansøgerens karakter, hvilket ansøgeren giver sin tilladelse til, ved at ansøge om statsborgerskab. (Home Office, 2009c). 8.1.2. Økonomisk baggrund Myndighederne vil sikre sig, at ansøgeren betaler sine skatter og afgifter. Hvis ansøgeren er blevet erklæret konkurs på noget tidspunkt skal denne give oplysninger om konkursforløbet, men har ansøgeren en uafviklet konkurs, er der meget dårlige chancer for at ansøgningen bliver godkendt. (Home Office, 2009c). 8.1.3. Kriminel baggrund Alle ansøgere vil få deres straffeattest undersøgt i forbindelse med en ansøgning. Endvidere skal ansøgeren også oplyse, om der er anlagt private sagsanlæg mod denne, der måtte have resulteret i en retssag. Er ansøgeren blevet dømt for en kriminel forseelse, skal denne med i ansøgningen, men det er dog ikke nødvendigt, hvis en tidligere dom allerede er slettet fra straffeattesten. En dom bliver slettet efter en hvis tid, og denne tid afhænger af forbrydelsens karakter, men starter fra den dag dommen falder. Nedenstående tabel giver eksempler på hvornår en given forbrydelse forfalder og bliver slettet fra straffeattesten. (Home Office, 2009c). 43 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 13. Sentence and rehabilitation period Sentence training for a term exceeding 30 months or preventive detention or detention during Her Majesty’s pleasure or imprisonment or detention for public protection Imprisonment or youth custody for 6 months to 10 years 30 months Imprisonment or youth custody for 6 months Fine, community punishment order or compensation order Bind over, conditional discharge or supervision One year, or when the order ceases to have order Absolute discharge Driving disqualification effect, whichever is the later 6 months Once the disqualification had ceased 7 years service/community 5 years Rehabilitation Period A sentence of imprisonment or corrective This will not become “spent” Egen tilvirkning på baggrund af Home Office, 2009d: 20 På baggrund af ovenstående figur kan det konstateres, at det ikke er muligt at få britisk statsborgerskab, hvis ansøgeren har fået en fængselsstraf, eller en behandlingsdom på 30 måneder, eller er idømt forvaring. Har ansøgeren været straffet med mellem seks og 30 måneders fængsel vil det efter ti år være muligt at ansøge om statsborgerskab. Har ansøgeren været straffet med fængsel eller ungdomsforvaring i seks måneder, er det først muligt at blive statsborger syv år efter straffens afslutning. Er ansøgeren blevet idømt en bøde, samfundstjeneste eller erstatning, vil et statsborgerskab først være muligt efter fem år. Hvis en ansøger er blevet fængslet under mistanke om, at vedkommende er til nuværende eller fremtidig fare for andre, fået en betinget frifindelse eller er blevet sat under opsyn, er det først muligt at opnå britisk statsborgerskab efter et år, eller når dommen er afsluttet. Er en ansøger blevet pure frifundet, er det muligt at blive britisk statsborger efter seks måneder, mens fratagelse af kørekort vil afholde ansøgeren fra at blive britisk statsborger så længe frakendelsen varer. 44 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Endvidere skal ansøgeren gøre opmærksom på forhold, der kan give anledning til senere domme, så disse kan tages med i betragtningen til udstedelse af statsborgerskab. 8.1.4. Beboelseskrav Ansøgeren skal have boet i Storbritannien i mindst fem år, og skal have været til stede i Storbritannien fem år inden ansøgningen. Ansøgeren må endvidere ikke have tilbragt mere end 450 dage udenfor Storbritannien i den førnævnte femårige periode, og må ikke have tilbragt mere end 90 dage udenfor Storbritannien i løbet af det sidste år. Til slut må ansøgeren ikke bryde immigrationsreglerne på noget tidspunkt i løbet af den femårige periode. (Home Office, 2009b). 8.1.5. Kendskab til det engelske sprog og indfødsretsprøve I Storbritannien er der to tilgange til permanent statsborgerskab. Den ene tilgang er for ansøgere med et tilstrækkeligt kendskab til det engelske sprog, som kræver at ansøgeren tager en indfødsretsprøve omhandlende livet i Storbritannien. Den anden tilgang er for ansøgere uden tilstrækkeligt, eller intet kendskab til det engelske sprog som skal tage en kombination af English for Speakers of Other Languages (ESOL) og statsborgerundervisning. ESOL og statsborgerundervisning er med til at forbedre ansøgerens engelskkundskaber, og dennes viden om livet i Storbritannien. Grænsen for hvad der er tilstrækkeligt kendskab til det engelske sprog er ESOL på trin tre, hvilket bliver vurderet af lokale uddannelsesinstitutioner. (Home Office, 2009b). I forbindelse med indfødsretsprøven bliver der stillet spørgsmål i en lang række kategorier. 45 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Figur 14. Kategorier i den britiske indfødsretsprøve A. Migration to Britain B. The changing roles of women C. Children, family and young people D. Population E. The regions of Britain F. Religion and tolerance G. Customs and traditions H. How the United Kingdom is governed I. Housing J. Services in and for the home K. Money and credit Egen tilvirkning på baggrund af Home Office, 2009d23 Den britiske indfødsretsprøve indeholder 24 spørgsmål, som ansøgeren har 45 minutter til at besvare, og disse spørgsmål er baseret på bogen Life in the United Kingdom: A Journey to Citizenship. (Home Office, 2009e). Endvidere skal ansøgeren svare rigtigt på 75 procent af spørgsmålene, hvilket svarer til 18 spørgsmål. (Home Office, 2009f). I modsætning til de danske prøver, er de britiske ikke offentligt tilgængelige, og det er derfor ikke muligt for ansøgeren, at få et overblik over hvorledes en sådan ser ud. Statsborgerskabsceremoni Alle borgere der skal overgå til britisk statsborgerskab, skal deltage i en statsborgerskabsceremoni. Denne ceremoni foregår i lokalområderne, og de nye statsborgere skal sværge troskab til Gud og dronning ved at afsige Oath of allegiance. L. Health M. Education N. Leisure O. Travel and transport P. Identity documents Q. Looking for work R. Equal rights and discrimination S. At work T. Working for yourself U. Childcare and children at work ”I (name) swear by Almighty God that on becoming a British citizen, I will be faithful and bear true allegiance to Her Majesty Queen Elizabeth the Second, her Heirs and Successors, according to law.” (Home Office, 2009g: Oath and pledge). 23 Kategorierne A-U er fremskaffet, ved at gennemgå de 14 dias der er på siden, hvis man følger linket i bibliografien. 46 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Ønsker borgeren ikke at sværge troskab til Gud kan vedkommende afsige Affirmation of allegiance og dermed udelukkende sværge troskab til Dronningen. “I (name) do solemnly, sincerely and truly declare and affirm that on becoming a British citizen, I will be faithful and bear true allegiance to Her Majesty Queen Elizabeth the Second, her Heirs and Successors, according to law.” (Home Office, 2009g: Affirmation of allegiance). Ud over de to forskellige troskabseder skal borgeren også afgive et løfte, om blandt andet at være loyal overfor Storbritannien. “I will give my loyalty to the United Kingdom and respect its rights and freedoms. I will uphold its democratic values. I will observe its laws faithfully and fulfil my duties and obligations as a British citizen.” (Home Office b: Pledge). 8.1.6. Udvisninger Efter stramningen af UK Borders Act i 2007, kan alle indvandrere underlægges skarp kontrol, hvis det findes nødvendigt, og alle legale indvandrere kan blive tvunget til at bo bestemte stedet og rapportere til politiet, som en betingelse for vedkommendes ophold i Storbritannien. (Welsh Refugee Council, 2009: UK Borders Act). Endvidere kan enhver indvandrer, der modtager fængselsstraf på 12 måneder eller derover, til en hver tid udvises af landet, uanset længden af personens ophold i landet, og uden mulighed for appel. Det eneste der kan forhindre dette er hvis det strider mod menneskerettighederne eller hvis vedkommende er flygtning. (Welsh Refugee Council, 2009: UK Borders Act). 9. Analyse I kapitlerne (H-PEST DK og UK er), er Danmarks og Storbritanniens historiske, politiske, økonomiske samt sociale forhold blevet beskrevet, og i kapitlerne (krav DK og UK) blev specialets to cases beskrevet. Indeværende kapitel vil indeholde en komparativ analyse af de danske og britiske adgangskrav, som indvandrere skal opfylde for at blive statsborger i henholdsvis Danmark og Storbritannien. Formålet med denne analyse er, at danne grundlag for en besvarelse af specialets problemformulering. Samtidig skal analysen være med til, at danne grundlag for en vurdering af, 47 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere hvorvidt den danske og britiske regering, har været i stand til at opnå deres stillede mål for integration. Analysen vil være inddelt i to dele, hvor hvert enkelt element, skal være med til at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt der er sandhedsværdier i påstanden om, at Danmark har strengere krav til statsborgeransøgere end Storbritannien, og hvad dette kan skyldes. På baggrund af HPESanalyserne, og de to cases, er følgende variabler udvalgt til nærmere undersøgelse: krav og årsager, og i forhold til begge variabler, vil der blive fokuseret på forskelle og ligheder de to lande imellem. 9.1. Krav Dette afsnit vil indeholde en analyse, af de krav der bliver stillet af den danske og britiske regering til statsborgerskabsansøgere, og på baggrund af dette vil troskabserklæring, afkald på tidligere statsborgerskab, beboelseskrav, kriminalitet og udvisning, økonomiske forhold, sprogkundskaber samt indfødsretsprøve blive inddraget som parametre, for at påvise eventuelle strammere krav. 9.1.1. Troskabserklæring Forskellene på den danske tro og love-erklæring og den britiske statsborgerceremoni, er generelt den måde hvorpå de bliver foretaget. I Danmark er erklæringen en skriftlig del af ansøgningsprocessen, mens den i Storbritannien er en mundtlig begivenhed, der finder sted under en officiel ceremoni. Endvidere er der også forskel på det, der bliver sværget troskab til i de to lande. I Danmark underskriver ansøgeren en erklæring om troskab og loyalitet overfor Danmark og det danske samfund og dets love og regler, hvilket inkluderer ansøgerens kriminelle forhold. I Storbritannien afsiger ansøgeren, som i Danmark, en ed om, at overholde samfundets love, men yderligere skal der sværges troskab overfor Gud og dronningen. Efter stramningerne af de danske krav på baggrund af Metock-dommen, er der blevet endnu større forskel på de to landes krav til statsborgerskabsansøgere. Dette skyldes blandt andet, at den danske regering efter Metock-dommen har erklæret at erklæringen på tro og love skal underskrives under strafansvar, og fejlagtige oplysninger kan medføre politianmeldelse. Som kort opsummering vil det altså sige, at der i forbindelse med afsigelse af tro og love-erklæring, er forskel på hvordan det foregår i de to lande. Dog foregår det i Danmark under strafansvar, hvilket kan tolkes som værende et strammere krav end de britiske, hvor der blot bliver afgivet en mundtlig ed. 48 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 9.1.2. Afkald på tidligere statsborgerskab I Danmark er et af kravene i forbindelse med opnåelse af statsborgerskab, at ansøgeren skal afsige sit nuværende statsborgerskab. Dette krav er ikke med blandt de britiske krav, hvilket måske skyldes at det i Storbritannien er muligt at have dobbelt statsborgerskab. (Home Office, 2009h). I modsætning til dette, er det i Danmark et grundlæggende princip i den danske lovgivning, at begrænse dobbelt statsborgerskab så vidt muligt. ( Ny i Danmark, 2009i). På baggrund af dette, kan de danske krav tolkes som værende strengere, da ansøgeren er nødt til frasige sig sit statsborgerskab, mens det i Storbritannien er muligt at beholde det, og dermed opnå dobbelt statsborgerskab. 9.1.3. Beboelseskrav Inden stramningerne, der i Danmark er blevet foretaget på baggrund af Metock-dommen, var kravet til statsborgerskabsansøgere, at vedkommende skulle have permanent opholdstilladelse samt bopæl i Danmark. Endvidere skulle ansøgeren have opholdt sig minimum ni år i landet. Efter stramningerne er der blevet pålagt ansøgeren at fremlægge dokumentation for reel og faktisk etablering i landet. I Storbritannien er kravene dog ikke nær så stramme, da en ansøger kun skal opholde sig lovligt ilandet i minimum fem år. Er ansøgeren kommet illegalt ind i landet har myndighederne ret til at afvise borgerens ansøgning. Grundet disse forskelle er det muligt at konstatere at Danmark i forbindelse med krav om ophold har strengere krav end Storbritannien. 9.1.4. Kriminalitet og udvisning Forskellene på de krav der bliver stillet i forbindelse med kriminalitet i de to lande er at det i Danmark ikke er muligt at opnå statsborgerskab hvis ansøgeren har modtaget en straf for overtrædelse af § 12 og/eller 13 om statens sikkerhed, er udvist af Danmark for bestandigt, idømt ubetinget frihedsstraf i halvandet år, svarende til 18 måneder, eller derover, eller hvis vedkommende endnu ikke har modtaget en afsigelse i en verserende sag. I Storbritannien er det ikke muligt at opnå britisk statsborgerskab, hvis ansøgeren er idømt en fængselsstraf minimum 30 måneder, hvis ansøgeren har modtaget behandlingsdom, eller hvis ansøgeren er idømt forvaring. Efter Metock-dommen har Regeringen og Dansk Folkeparti endvidere valgt, at gøre det lettere at udvise voldsdømte indvandrere, samt gøre det til en skærpende omstændighed hvis kriminalitet bliver begået i forening. Tillige er det Storbritannien, efter stramningen af UK Borders Act i 2007, 49 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere blevet muligt at udvise enhver indvandrer af landet, hvis denne modtager en fængselsstraf på 12 måneder eller derover, uanset hvor længe personen har opholdt sig i landet. Forskellen på de to lande, er i dette tilfælde, at Danmark ikke udsteder dansk statsborgerskab, hvis en ansøger har modtaget en fængselsstraf på halvandet år eller derover, hvorimod ansøgeren i Storbritannien ikke må have modtaget en fængselsstraf på 30 måneder eller derover. Tillige vurderes reglerne om udvisning til at være strammere i Danmark end i Storbritannien, da der ikke fra dansk side bliver nævnt noget om, hvor lang en straf der skal til for at blive udvist, mens en straf på 12 måneder eller derover i Storbritannien kan medføre udvisning. På baggrund af disse analyser, er det muligt at konkludere, at Danmark i forhold til kriminalitet har strammere krav til deres statsborgerskabsansøgere end Storbritannien. Dog bliver der i forbindelse med de danske krav ikke nævnt noget om forvaring eller behandlingsdomme, hvilket kunne have givet et andet udfald af vurderingen. 9.1.5. Økonomiske forhold I Danmark bliver der, i forbindelse med økonomiske forhold, lagt vægt på at ansøgeren ikke kan blive dansk statsborger, hvis vedkommende har gæld i forbindelse med børnebidrag, boligstøtte, daginstitutionsbetaling, samt skatter og afgifter. Endvidere skal ansøgeren have været selvforsørgende, i minimum fire år, ud af de fem foregående år forud for ansøgningen. Efter de danske stramninger, er det endvidere heller ikke muligt at blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har modtaget økonomisk hjælp et år forud for ansøgningen, samt i mere end samlet seks måneder i de fem, for ansøgningen, forudgående år. I Storbritannien er der krav om, at ansøgeren skal betale sine skatter og afgifter, samt at vedkommende ikke må have et uafviklet konkursforløb. Er dette tilfældet, er der ikke gode chancer for at blive tildelt statsborgerskab. På baggrund af ovenstående, kan det konstateres, at Danmark også i dette tilfælde har strengere krav end Storbritannien, da der i Danmark bliver stillet flere og mere specifikke krav. 9.1.6. Sprogkundskaber For Danmarks vedkommende, bliver der i forbindelse med kendskab til sproget dansk, stillet krav om at ansøgeren kan dokumentere gennemførsel af navngivne uddannelser, med et karaktergennemsnit på karakteren fire, hvor karakteren to inden stramningerne var tilstrækkelig for at bestå, mens det efter Metock-dommen var nødvendigt at opnå karakteren fire for at bestå. 50 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere I Storbritannien er kravene, i forbindelse med at opnå statsborgerskab, at ansøgeren har et tilstrækkeligt kendskab til det engelske sprog, og hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøgeren tage en kombination af ESOL og statsborgerundervisning, der skal hjælpe med engelskkundskaber og viden om livet i Storbritannien. I forbindelse med ovenstående er det ikke umiddelbart muligt at vurdere, om Danmark har strammere adgangskrav end Storbritannien. Dog kan det konkluderes at Danmark har mere konkrete og specifikke krav til ansøgerne. 9.1.7. Indfødsretsprøve I Danmark er kravene til indfødsretsprøven blevet skærpet markant efter Metock-dommen, hvilket vil sige, at en ansøger nu skal besvare 40 spørgsmål, hvoraf 32 af dem skal være korrekt besvaret mod tidligere kun 28. Ligeledes er prøvens varighed sat ned fra 60 minutter til 45 minutter, mens antallet af spørgsmål er uændret. Endvidere er det heller ikke længere muligt, for ansøgeren at forberede sig til prøven via den før tilgængelige spørgsmålsbank. I Storbritannien har en ansøger ligeledes 45 minutter til at tage prøven, men skal kun svare på 24 spørgsmål, hvoraf de 18 skal være besvaret korrekt. Endvidere er der den forskel på de to prøver, at den danske er offentligt tilgængelig, hvorimod den britiske ikke bliver offentliggjort. Disse ovenstående faktorer er med til at gøre det muligt, at konkludere at Danmark, også i dette tilfælde, har strengere adgangskrav end Storbritannien, da statsborgerskabsansøgere i Danmark, skal besvare 40 spørgsmål på det samme antal minutter, som der i Storbritannien bliver givet til 24 spørgsmål. 9.2. Opsummering På baggrund af ovenstående kan det kort opsummeres at Danmark har strammere regler end Storbritannien på alle de syv ovenfornævnte krav, hvilet vil danne yderlige grundlag for den yderligere analyse. 9.3. Årsager Som det blev påvist i foregående afsnit, stiller Danmark på nogle punkter strengere krav til de personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, end Storbritannien gør. Indeværende afsnit vil indeholde en analyse af, hvilke faktorer der kan være årsag til disse strammere danske krav, ved at sammenholde de, i HPES-analyserne, beskrevne faktorer, med de i ovenstående afsnit påviste 51 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere strengere krav, mens der også vil blive inddraget enkelte faktorer der ikke er beskrevet i HPESanalyserne. 9.3.1. Troskabserklæring Årsagen til forskellene i troskabserklæringerne, skal måske findes i de to nationers grundlove. I Danmark har der siden 1849 været en nedskrevet grundlov, mens der i Storbritannien ikke er nogen nedskrevet grundlov (Sevaldsen et al, 2002: 124). Dette kan medvirke til, at der i Danmark er større historisk tradition for, at få tingene skrevet ned på papir, end det er tilfældet i Storbritannien, og dermed strammere krav. Dog forefindes der ikke nogen forklaring på, hvad årsagerne er til, at statsborgerskabsansøgere i Danmark aflægger eden under straffeansvar. 9.3.2. Afsigelse af statsborgerskab Forklaringen på de strammere danske krav i forbindelse med afsigelse af statsborgerskab, kan blandt andet findes i historien. Storbritannien var i mange år en stor kolonimagt, med kolonier i det meste af verden, og har derfor gennem historien været genstand for indvandring fra alle verdenshjørner. Disse indvandrere kom ikke alle frivilligt til landet. Tværtimod var mange af dem slaver, og levede isolerede tilværelser som tjenestefolk hos velhavende britiske familier, og var derfor ikke i stand til at socialisere sig med andre ligesindede. Efter slaveriets ophør, var de tidligere slaver nødt til at klare sig selv i det britiske samfund, hvilket har gjort Storbritannien til et multietnisk land med mange forskellige folkeslag, der har været nødt til at sameksistere på trods af forskelligheder. På baggrund af dette, har Storbritannien været helt anderledes disponeret til at tackle indvandrere med forskellige statsborgerskaber fra tidligere britiske kolonier, og tilsyneladende ikke fundet det nødvendigt, at lovgive helt så stramt som i Danmark i forhold til afsigelse af statsborgerskab. Den samme udvikling har Danmark ikke gennemgået, da indvandrere i mange tilfælde er blevet inviteret til landet for at arbejde, og dermed fra starten har indgået, som en del af samfundet, og i mange tilfælde er folk taget tilbage til deres egne hjemlande igen, og da indvandrerne så begyndte at blive i landet og ønskede statsborgerskab, blev regeringen nødt til at begynde at stille krav til deres optagelse i det danske samfund. Det er derfor et forholdsvist nyt fænomen, at der kommer folk til landet af andre årsager end arbejde. På baggrund af disse faktorer er det muligt at påpege, at forklaringen på de strammere danske adgangskrav om afsigelse af statsborgerskab, er af historisk karakter. 52 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 9.3.3. Beboelseskrav Som nævnt, er der forskel på de krav, der bliver stillet til kommende danske og britiske statsborgere, i forhold til hvor længe en ansøger skal have opholdt sig i det respektive land, for at opnå statsborgerskab. Årsagerne til disse krav kan fra dansk side være, at den danske regering og Dansk Folkeparti lægger stor vægt på selvforsørgelse og vilje til at arbejde. For at være i stand til at opfylde disse punkter, er det nødvendigt for ansøgeren, at have et arbejde og tjene en månedsløn, og dette er ikke muligt hvis en ansøger ikke har et kontinuerligt ophold i landet. Ligeledes kræver Storbritannien af deres af ansøgere, at de skal kunne betale deres skatter og afgifter og ikke være involveret i en konkurs. For at undgå dette, er det også for britiske ansøgere nødvendigt med et kontinuerligt ophold i landet, for at tjene en månedsløn og dermed opfylde kravene. Endvidere stiller Labour, som krav til deres ansøgere, at de skal dele britiske værdier, og for at kunne det, er det nødvendigt at blive en etableret del af det britiske samfund hvilket kræver aktiv deltagelse på blandt andet arbejdsmarkedet, hvor indvandrere, som tidligere nævnt i oplever et fald i arbejdsløshed hvilket står i kontrast til den generelle udvikling. Ligeledes skriver en ansøger i Danmark under på, at være et aktivt medlem af det danske samfund, for at lære om samfundets værdier og forventninger. Dette kan, som i Storbritannien, ske, hvis ansøgeren blandt andet bliver en del af det danske arbejdsmarked, hvilket lader til at være tilfældet da arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere i perioden 2004 til 2008 var faldende. På baggrund af ovenstående, er det ikke muligt at konkludere, hvad der ligger til grund for de i Danmark strammere krav til statsborgerskabsansøgere i forbindelse med beboelseskrav. 9.3.4. Kriminalitet og udvisning Indeværende afsnit vil indeholde en analyse af de faktorer, der kan være med til at påvise de strammere danske adgangskrav i forbindelse med kriminalitet og udvisning. I 2004 var 4.955.604 personer i Danmark af dansk oprindelse, 337.802 var indvandrere mens 104.234 var efterkommere af indvandrere Sammenholdes disse tal med de strafferetlige afgørelser for samme år svarer det til at der gennemsnitligt var 0,025 strafferetlig afgørelse per person med dansk oprindelse. For indvandrere svarer tallet være 0,044 per person, mens det for deres efterkommere svarer til 0,026 strafferetlige afgørelser per person. Altså er der i 2004 gennemsnitligt flere strafferetlige afgørelser blandt indvandrere og deres efterkommere, end tilfældet er blandt personer med dansk oprindelse. For 2005 svarer tallene til 0,029 strafferetlige afgørelser for personer med dansk oprindelse, 0,049 for indvandrere og 0,028 for efterkommere af indvandrere. 53 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Som det var tilfældet året før, var der flere strafferetlige afgørelser blandt indvandrere end blandt personer med dansk oprindelse. Dog adskiller 2004 og 2005 sig ved, at der blandt efterkommere af indvandrere gennemsnitligt var færre strafferetlige afgørelser end det var tilfældet blandt de to andre kategorier. For året 2006 svarer det gennemsnitlige antal til 0,026 for personer med dansk oprindelse, 0,049 for indvandrere og 0,031 for efterkommere af indvandrere. Som tilfældet var med de to foregående år var der flest strafferetlige afgørelser blandt indvandrere, og på trods af fald i gennemsnittet for efterkommere af indvandrere i 2005, steg gennemsnittet igen i 2006, så denne gruppe igen overgik strafferetlige afgørelser for personer med dansk oprindelse. På baggrund af ovenstående kan det konstateres at indvandrere og efterkommere i Danmark gennemsnitligt er genstand for flere strafferetlige afgørelser end personer med dansk oprindelse. En lignende sammenligning af forholdene i Storbritannien er ikke mulig, da det som tidligere nævnt ikke har været muligt at tilvejebringe data, der minder om de danske. Dog kan de generelle tendenser i udviklingen af kriminalitet i England og Wales samt udviklingen i forbrydelser blandt 11 øst- og sydeuropæiske lande stilles op mod hinanden, for at finde forklaringer på den britiske regerings krav til statsborgerskabsansøgere. Som tidligere nævnt har udviklingen i antallet af forbrydelser i perioden 2004/05 til 2006/07 været negativ, mens kurven fra 2006/07 til 2007/08 udviklede sig positivt. Den samme tendens har generelt gjort sig gældende for de tidligere beskrevne lande, hvormed der kan spores et vist sammenfald i den generelle udvikling i kriminalitet i England og Wales, og udviklingen i forbrydelser begået af visse indvandregrupper, ligeledes i England og Wales. På trods af ovenstående, er det ikke muligt at konkludere endeligt på, hvorledes det kan være, at der er sket en generel stigning, i de tidligere beskrevne forbrydelser. Dog er det påfaldende, at antallet af forbrydelser er steget blandt polakker, tjekker, litauere, slovakker og maltesere efter disse landes indtrædelse i EU, hvilket har gjort det betydeligt lettere for indbyggere i de nytiltrådte lande, at bevæge sig ind i blandt andet Storbritannien, hvilket kan betyde at flere kriminelle er kommet fra disse lande til Storbritannien. Endvidere skal det også nævnes, at årsagerne kan være mange, og stigningerne dermed også kan skyldes, at de mennesker der i målingsperioden har befundet sig i Storbritannien, blot har begået flere forbrydelser end tidligere, men en afklaring af dette ligger udenfor dette speciales grænser. Sammenholdes den generelle udvikling i kriminalitet begået af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, med regeringens krav om udvisning, kan det stigende antal strafferetlige afgørelser være med til at forklare de stramme danske regler. Dog er kriminaliteten i England og Wales også 54 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere stigende blandt visse befolkningsgrupper, så det er derfor ikke muligt, at konkludere på hvad de strammere udvisningsregler skyldes. På baggrund af ovenstående analyser, er det i forbindelse med kriminalitet muligt at konkludere at der i Danmark sker en negativ udvikling i strafferetlige afgørelser blandt indvandrere og deres efterkommere, hvilket også er tilfældet i forbindelse med forbrydelser begået af mennesker der tilhører bestemte indvandregrupper i England og Wales. Sammenholdes disse resultater med Danmarks strammere krav i forbindelse med kriminalitet og udvisning, er det ikke muligt at påvise en direkte årsag til, at Danmark har disse strengere krav, end det er tilfældet i Storbritannien. Dog skal det nævnes, at resultatet kunne have været et andet, hvis det blandt andet havde været muligt, at tilvejebringe ensartet data for de to lande. 9.3.5. Økonomiske forhold Som nævnt er arbejdsløshedsprocenten faldet i Danmark blandt indvandrere og deres efterkommere, indvandrere fra ikke-vestlige lande samt danskere, og samtidig er antallet af indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande og deres respektive efterkommere mellem 16 og 64 år steget. Den positive udvikling i arbejdsløshedstal blandt indvandrere og deres efterkommere, kan tolkes som værende medvirkende til, at en hvis del af det samlede antal af indvandrere i Danmark i løbet af målingsperioden i højere grad er blevet i stand til at være selvforsørgende, som jo er et af de krav der blev skærpet efter Metock-dommen. I forbindelse med de personer der befinder sig uden for arbejdsstyrken, er det tankevækkende, at disse ikke vil være i stand til at blive danske statsborgere, da de uden arbejde ikke er i stand til at forsøge sig selv, og dermed er nødt til at modtage offentlig hjælp, og begge dele er med til at forhindre et eventuelt statsborgerskab. Sammenholdes tallene for arbejdsløshed i Danmark, med tallene for strafferetlige afgørelser er der ikke umiddelbart noget sammenfald, da tallene for arbejdsløshed har gennemgået en positiv udvikling, mens tallet for strafferetlige afgørelser er steget. Dermed kan det ikke umiddelbart konkluderes, at der er sammenhæng mellem arbejdsløshed, strafferetlige afgørelser og de stramme danske krav. I Storbritannien er udviklingen i arbejdsløshed foregået i modsat retning af den danske, og landet har oplevet en generel stigning i arbejdsløshed. Dette til trods, har indvandrere i Storbritannien oplevet en positiv udvikling i arbejdsløshed, der går imod de generelle tendenser. Denne udvikling kan sættes i forhold til kravene fra britisk side, om at en statsborgerskabsansøger skal kunne betale sine skatter og afgifter, mens de samtidig ikke må have andel i en konkursbegæring. 55 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Sammenhængen skal findes i, at flere indvandrere i Storbritannien, i højere grad vil være i stand til at betale deres skatter og afgifter, som resultat af lavere arbejdsløshed blandt indvandrere. På baggrund af den ovenstående analyse, er det muligt at påpege, at arbejdsløshedsprocenten kan være med til at forklare de strammere danske krav. Til trods for, at arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere og deres efterkommere er faldende, sker dette dog i takt med tendensen bland personer med danske oprindelse. I modsætning dertil, falder arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrer i Storbritannien, i modsætning til den generelle tendens med stigende arbejdsløshed. Dette kan måske være medvirkende til, at den Britiske regering ikke finder det nødvendigt, at stille strenge krav i forbindelse hermed. Dermed kan dette være et udtryk for, at de danske krav på dette område ikke som sådan er stramme, men blot at den britiske regerings krav er mindre stramme. 9.3.6. Sprogkundskaber Årsagen til de strammere danske adgangskrav i forbindelse med sprogkundskaber skal måske findes i, at Storbritannien med sin fortid som kolonimagt, har videregivet deres sprog til en stor del af verden, hvorfor det muligvis forventes, at ansøgere i forvejen har et vist kendskab til det engelske sprog. Dansk tales derimod hovedsageligt at folk i Danmark, eller af folk med tilknytning til Danmark. Derfor kan det være nødvendigt at stille større krav til statsborgerskabsansøgerne i Danmark, for at de har en chance for at begå sig i samfundet. 9.3.7. Indfødsretsprøve I Danmark bliver der, fra Det Konservative Folkeparti, stillet krav om at uddannelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere skal styrkes, hvilket kan være en afspejling af det forholdsvist lave uddannelsesniveau blandt indvandrere i Danmark. Som nævnt har de fleste indvandrere fra vestlige lande en erhvervsfaglig uddannelse, mens en grundskoleuddannelse er den kategori de fleste indvandrere fra ikke-vestlige lande hører under. Efterkommerne af indvandrere fra vestlige lande, falder ligeledes ind under kategorien grundskoleuddannelse, hvilket også gælder for efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Disse indvandrere og efterkommer har modtaget undervisning og fået en uddannelse, men påfaldende er det, at der blandt indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande er henholdsvis 70 og 68 procent hvis uddannelsesniveau ikke er opgjort. Om denne uoplyste status dækker over at denne gruppe ingen uddannelse har, har ikke været muligt at afklare, men det kunne dog være denne gruppe, Det Konservative Folkeparti, mener, skal være genstand for uddannelsesindsatsen. Det forholdsvist lave uddannelsesniveau, kan være en medvirkende årsag til at Danmark har så stramme krav i forbindelse med indfødsretsprøven, da 56 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere dette kan være en medvirkende faktor til at tvinge indvandrere og deres efterkommere til at uddanne sig, så de i højere grad vil være i stand til at bestå den danske indfødsretsprøve. Endvidere kan et øget uddannelsesniveau være med til at flere indvandrere og deres efterkommere kommer i arbejde, og på den måde opfylde nogle af de resterende krav der bliver stillet fra den danske regerings side. Da det ikke har været muligt at tilvejebringe oplysninger om uddannelsesniveauet blandt indvandrere i Storbritannien, er det ikke muligt at konkludere på, hvorvidt eventuelle resultater af en sådan analyse, kunne have været med til at forklare, hvorfor Danmark i dette tilfælde har strammere regler end Storbritannien. 9.3.8. Generelle forklaringer Ud over de ovenstående årsager, er der fokuseret på de punkter, der har med de krav der i Danmark er strammere end i Storbritannien at gøre, er det også muligt at påvise en mere generel årsag af politisk karakter Den danske regering består, som tidligere nævnt af Venstre og Det Konservative Folkeparti, og dertil hører deres støtteparti Dansk Folkeparti. Venstres holdning til statsborgerskab er som nævnt at alle der behersker det danske sprog, kender til det danske samfund, kultur og historie, samt respekterer de demokratiske spilleregler og kan og vil gøre en indsats, kan opnå dansk statsborgerskab. Det Konservative Folkepartis holdninger er, som nævnt, at nøglen til vellykket integration er at styrke uddannelse- og beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere, så de kan være selvforsørgende, og derfor er en stram integrationspolitik en nødvendighed. Støttepartiet, Dansk Folkeparti arbejder for at Danmark udelukkende optager indvandrere i det danske samfund, hvis disse personer ikke truer det danske folkestyre og trygheden i samfundet, og samtidig mener partiet at så få indvandrere som muligt skal kunne opnå dansk statsborgerskab. I modsætning til de tre danske partiers holdninger, er Labours holdninger lidt mere afdæmpede, da partiet mener at ansøgere kun kan blive britiske statsborgere hvis de deler britiske værdier. Forskellen på de to regeringer, inklusiv Dansk Folkeparti, er en mere udtalt holdning til indvandrere og integration, hvilket kommer til udtryk i de krav partierne stiller på deres respektive officielle hjemmesider, mens Labour på deres hjemmeside blot kræver, at kommende statsborgere skal dele de britiske værdier. På baggrund af ovenstående kan det påvises at den danske regering og Dansk Folkeparti har en mere udtalt holdning til indvandrere og integration i modsætning til Labour, hvilket kan være med til at forklare hvorfor Danmark har strammere krav til deres statsborgerskabsansøgere end Storbritannien. 57 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 9.4. Opsummering På baggrund af specialets analyse, er det blevet fundet tydelige beviser på, at Danmark har strammere krav til sine statsborgerskabsansøgere end Storbritannien. Helt så klare beviser har analyserne dog ikke været i stand til at tilvejebringe, i forbindelse med årsagerne dertil. Dog kan en af årsagerne findes i, at Dansk Folkeparti er toneangivende i det danske samfund ved at fungere som støtteparti for den danske regering, hvilket gør partiet i stand til at få sine holdninger til indvandrere spredt til det danske samfund. Men tryk avler som bekendt modtryk, og Dansk Folkeparti ville ikke kunne eksistere, hvis ikke de danske vælgere stemte på partiet ved både kommune og folketingsvalg. Endvidere kan det konstateres at historiske aspekter i flere tilfælde kan være med til at forklare de strammere danske krav til statsborgerskabsansøgere. Dette er blandt andet tilfældet i forbindelse med troskabserklæringen, afkald på tidligere statsborgerskab samt sprogkundskaber. Udviklingen i arbejdsløshedsprocenten. har tillige været med til at påpege årsager i forbindelse med de økonomiske forhold 10. Konklusion Formålet med dette speciale har været, at undersøge de krav, der bliver stillet til statsborgerskabsansøgere i henholdsvis Danmark og Storbritannien, for senere at kunne konkludere på hvorvidt Danmark har strammere adgangskrav end Storbritannien. Undersøgelserne er blevet foretaget ved hjælp af en HPES-analyse af henholdsvis Danmark og Storbritannien, for derefter at beskrive de to cases, for til slut, at kunne komme med en endelig konklusion, på den i indledningen stillede problemformulering. I den, i kapitel 10, fremstillede analyse blev der påvist at Danmark at Danmark i forbindelse med troskabserklæringen har strammere krav end Storbritannien, hvilket skyldes at den danske erklæring bliver afgivet skriftligt under strafansvar, mens den britiske blot bliver afgivet mundtligt ved en ceremoni. Den mulige forklaring til dette, blev påvist som værende af historisk karakter, da Danmark har større tradition for at nedfælde love på papir, end det er tilfældet i Storbritannien der ikke har nogen nedfældet grundlov. I forbindelse med afsigelse af statsborgerskab, blev det påvist at Danmark har strengere krav end Storbritannien på dette punkt, da en ansøger i Danmark er nødt til at give afkald sit nuværende statsborgerskab, mens der i Storbritannien er større chancer for at beholde det. På baggrund af dette blev de mulige årsager påvist, som værende af historisk karakter, da Storbritannien gennem mange år har været genstand for indvandring af mennesker fra deres tidligere kolonier. Dette har ikke 58 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere været tilfældet for Danmark, da indvandrere gennem historien sædvanligvis kom for at arbejde i en periode, for derefter at tage hjem igen. Endvidere blev det påvist, at der i forbindelse med beboelseskravene er strammere krav fra dansk side, da ansøgeren i Danmark er underlagt krav om kontinuerligt ophold i ni år, mens det i Storbritannien kun er fem år. Årsagerne til dette, var det ikke muligt at konkludere endeligt på, da forklaringerne på de to landes beboelseskrav mindede meget om hinanden, men begge lande lagde dog vægt på selvforsørgelse. Tillige er det blevet påvist, at kravene i forbindelse med kriminalitet og udvisning, er strammere i Danmark, da der ikke kan opnås statsborgerskab i Danmark hvis ansøgeren har modtaget en fængselsstraf på halvandet år eller derover, mens der på samme tid, er tilsyneladende strengere krav i forbindelse med udvisning, da der i Danmark ikke bliver givet noget minimumskrav for hvilken straf der medvirker til dette. Som det var tilfældet med beboelseskravene, var det ikke muligt at påvise nogle direkte forklaringer på hvorfor kravene er strengere i Danmark, da der i begge lande blev påvist negativ udvikling i kriminalitet og strafferetlige afgørelser. Yderligere blev der fundet belæg for, at der i Danmark er strengere krav, da der i forbindelse med de økonomiske forhold blev stillet flere og mere specifikke krav til disse, og årsagerne blev sat i forbindelse med udviklingen af arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere, der i Danmark udviklede sig negativt, mens den i Storbritannien udviklede sig positivt. Ligeledes kunne der, på baggrund af kravene om sprogkundskaber påvises, at Danmark også på dette punkt havde strengere krav end Storbritannien, og at årsagerne igen kunne påvises som værende at historisk karakter, da engelsk i langt højere grad er et udbredt sprog, det et er tilfældet med dansk, og det dermed er nødvendigt at stille højere krav til ansøgerne, for at de kan komme til at begå sig i det danske samfund. Slutteligt blev der konstateret strengere krav i forhold til indfødsretsprøven i Danmark, på baggrund af, at der i Danmark skal besvares flere spørgsmål på det samme antal minutter, som der i Storbritannien bliver brugt på færre spørgsmål, men årsagerne til dette kunne ikke påvises, da det ikke var muligt at skaffe data om uddannelse om begge lande. Dog var det muligt at påpege, at Det Konservative Folkepartis krav om uddannelse, og det forholdsvise lave uddannelsesniveau blandt indvandrere og deres efterkommere, kunne have en sammenhæng, da et øget krav om uddannelse kunne være med til at højne deres jobmuligheder, og dermed deres lønninger, så de kan være i stand til at forsørge sig selv. 59 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Som en tilføjelse var det også muligt at påvise mere generelle politiske årsager, som bestod i at den danske regering og Dansk Folkeparti har en mere udtalt holdning til indvandrere og integration, end Labour, hvilket igen kan være med til at forklare de strammere danske krav. På baggrund af ovenstående krav og årsager, er besvarelsen af den i indledningen stillede problemformulering, at der er sandhedsværdier i påstanden om at Danmark har strengere krav for indvandrere der søger om statsborgerskab end Storbritannien, og at årsagerne blandt andet skyldes historiske og politiske aspekter 60 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 11. Bibliografi I forbindelse med denne bibliografi skal der gøres opmærksom på at ikke alle internetkilder er offentliggjort med årstal, og derfor vil disse publikationer være dateret med det år hvor denne er fremskaffet. Andersen, Finn Rolighed et al. 2007. International markedsføring. Nykøbing F.: Trojka. Batty, David. 2006. Immigration surge tips UK population over 60m. The Guardian 24.08.06 BBC News. 2002. Short History of Immigration. http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/in_depth/uk/2002/race/short_history_of_immigration.stm#18 00s BBC News. 2009. Short History of Immigration. BBC News http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/in_depth/uk/2002/race/short_history_of_immigration.stm#18 00s CIA. 2009. The World Factbook - United Kingdom. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/uk.html#People Clausen, Bente. 2007. 40 år med moské i Hvidovre. Kristligt Dagblad 17. 08.07 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/259205:Kirke---tro--40-aar-med-moske-i-Hvidovre Cordsen, Christine og Børsting, Mikael. 2008. Det skal være sværere at blive dansk. Politiken 29.04.08 DR. 2004. Invandringens Historie. http://www.dr.dk/Indvandring/index3.asp Danmarks statistik. 2008. Indvandrere i Danmark 2008. Danmarks statistik. København Ø. 61 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Dansk Folkeparti. 2009a. Principprogram. http://www.danskfolkeparti.dk/Principprogram.asp Den Store Danske Encyklopædi. 1996. Fjerde bind. Gyldendalske Boghandel. Haslev: Nordisk Forlag. Det Konservative Folkeparti. 2009. Konservatives asyl- og integrationspolitik. http://www.konservative.dk/politik/politiskeemner/asylogintegrationspolitik/sider/konservativesasyl ogintegrationspolitik.aspx DR Nyheder. 2005. Terrorangreb i London. DR Nyheder 27.07.05. http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/Terrorangreb%20i%20London/ EIU - Economist Intelligence Unit. 2008. Country Profile United Kingdom.. London: Economist Intelligence Unit. London. Eurobarometer. 2008. Eurobarometer 70. Public opinion in the European Union. http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb70/eb70_first_en.pdf Fredericia Kommune. 2004. Hugeunotterne. http://www.fredericiakommune.dk/FredericiaKommune/Menu/borgerservice/fritidogkultur/historie museerogkirker/huguenotterne.htm Haarder, Bertel. 2004. Første behandling af lovforslag nr. L 58: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. http://www.statsrevisionen.dk/doc.aspx?/Samling/20041/lovforslag/L58/bilag/5/index.htm Hansen, Hans et. al. 2004. Udlændinge- og integrationspolitik i syv udvalgte lande – SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. By er ikke oplyst: Socialforskningsinstituttet. 62 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Heldbjerg, Grethe. 2003. Grøftegravning i metodisk perspektiv. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Home Office. 2008. Census. http://www.ons.gov.uk/census/index.html Home Office. 2009a. Crime in England and Wales 2007/08. http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs08/hosb0708summ.pdf Home Office. 2009b. Standard requirements for naturalisation. http://ukba.homeoffice.gov.uk/britishcitizenship/eligibility/naturalisation/standardrequirements/ Home Office. 2009c. Good character requirement. http://www.ukba.homeoffice.gov.uk/britishcitizenship/eligibility/goodcharacter/ Home Office 2009d. What you need to know. http://www.lifeintheuktest.gov.uk/htmlsite/self_10.html Home Office. 2009e. Introducing the test. http://www.lifeintheuktest.gov.uk/htmlsite/test_intro_60.html Home Office. 2009f. After the test. http://www.lifeintheuktest.gov.uk/htmlsite/after_10.html Home Office. 2009g Citizenship ceremonies. http://www.ukba.homeoffice.gov.uk/britishcitizenship/applying/ceremony/ Home Office. 2009h. Can I be a citizen of two countries? http://www.ukba.homeoffice.gov.uk/britishcitizenship/dualnationality/ Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2007. Endelig opgørelse af folketingsvalget den 13. november 2007. 63 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere http://im.dk/imEverest/Publications/imdk%20x2D%20dansk/Valg/20071119163133/CurrentVersio n/Meddelelse%20om%20det%20endelige%20resultat.pdf (07.03.09) Labour. 2009 Labour’s policies on asylum and immigration. http://www.labour.org.uk/asylum_and_immigration Macmillan English Dictionary. 2002. Macmillan English Dictionary for advanced learners. Macmillan Education. Oxford. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 2007. Danmark før og nu – læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2007/indfoedsretsproeve_laerematerial e/index.htm National statistics. 2009. Employment of foreign workers. http://www.statistics.gov.uk/cci/nugget.asp?id=2124 Nilas, Claes. 2008. Ingen titel. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/bemaerkninger_fra_integrationsministeriet/Besv arelse_Folketingets_Ombudsmand.pdf/ Ny i Danmark. 2008. Om udlændingeservice. http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndigheder/udlaendingeservice/ Ny i Danmark. 2009a. Regeringens integrationspolitik. http://www.nyidanmark.dk/dadk/ministeren/regeringens_integrationspolitik/regeringens_integrationspolitik.htm Ny i Danmark. 2009b. Introduktionsprogrammet http://www.nyidanmark.dk/dadk/integration/integration_af_nyankomne/introduktionsprogrammet/introduktionsprogrammet.htm 64 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Ny i Danmark. 2009c. Integrationskontrakt og –erklæring om aktivt medborgerskab http://www.nyidanmark.dk/dadk/Integration/integration_af_nyankomne/introduktionsprogrammet/integrationskontrakt_og_erklae ring.htm Ny i Danmark. 2009d. Integrationsindsatsen for nyankomne udlændinge. http://www.nyidanmark.dk/dadk/ministeren/regeringens_integrationspolitik/Integrationsindsatsen+_nyankomne_udlaendinge.htm Ny i Danmark. 2009e. Den generelle beskæftigelsesindsats http://www.nyidanmark.dk/dadk/ministeren/regeringens_integrationspolitik/generelle_beskaeftigelsesindsats.htm Ny i Danmark. 2009f. Indsatsen for tosprogede børn og unge. http://www.nyidanmark.dk/dadk/ministeren/regeringens_integrationspolitik/Indsatsen_+tosprogede_boern_unge.htm Ny i Danmark. 2009g. De konkrete initiativer på integrationsområdet. http://www.nyidanmark.dk/dadk/ministeren/regeringens_integrationspolitik/konkrete_initiativer_integrationsomraadet.htm Ny i Danmark - definition af indvandrere http://www.nyidanmark.dk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitioner.htm Ny i Danmark. 2009h. Hvilke betingelser skal jeg opfylde? http://www.nyidanmark.dk/dadk/Medborgerskab/statsborgerskab/statsborgerskab_ved_naturalisation.htm Ny i Danmark. 2009i. Dobbelt statsborgerskab. http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/dobbelt_statsborgerskab.htm 65 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Regeringen. 2002. En ny udlændingepolitik. http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/442728D5-C3FA-4CD8-85577350ECD53745/0/en_ny_udlaendingepolitik.pdf Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. 2005. Den Gode Opgave. Samfundslitteratur. Frederiksberg C. Retsinformation. 2007. Bekendtgørelse af straffeloven. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113401 Retsinformation. 2008. Udlændingeloven. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29079#K4 04.11.08 Retsinformation. 2004. Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28974 Sevaldsen, Jørgen et al. 2002. Contemporary British Society. Copenhagen: Akademisk Forlag A/S Sogstad, Knut. 2009. Britiske statssamfund(Commonwealth). http://www.leksikon.org/art.php?n=382 The Telegraph. 2008. Migrant crime by police force. I The Telegraph 16. april 2008. http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1895758/Migrant-crime-by-police-force.html Trading Economics. 2009. United Kingdom unemployment rate. http://www.tradingeconomics.com/Economics/Unemployment-rate.aspx?symbol=GBP Tønnsen, Aminah. 2000. Hvad er en Imam? http://www.islamstudie.dk/aa_imam.htm 66 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere Venstre. 2006. Venstres principprogram – Fremtid i frihed og fællesskab. By og forlag er ikke oplyst Welsh Refugee Council http://www.welshrefugeecouncil.org/documents/usefulinfo/The%20Development%20of%20British %20Immigration%20Policy.pdf 67 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 12. Bilagsliste Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. Bilag 8. Bilag 9. 3.1a – Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande pr. 1. januar 2008 3.1a - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande pr. 1. januar 2007 3.1a - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande pr. 1. januar 2006 3.1a - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande pr. 1. januar 2005 3.1a - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande pr. 1. januar 2004 3.1b - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2008 3.1b - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2007 3.1b - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2006 3.1b - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2005 Bilag 10. 3.1b - Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2004 Bilag 11. 3.1c - Arbejdsmarkedstilknytning blandt dansker pr. 1. januar 2008 Bilag 12. 3.1c - Arbejdsmarkedstilknytning blandt dansker pr. 1. januar 2007 Bilag 13. 3.1c - Arbejdsmarkedstilknytning blandt dansker pr. 1. januar 2006 Bilag 14. 3.1c - Arbejdsmarkedstilknytning blandt dansker pr. 1. januar 2005 Bilag 15. 3.1c - Arbejdsmarkedstilknytning blandt dansker pr. 1. januar 2008 68 Integration på prøve - En analyse af Danmarks og Storbritanniens krav til statsborgerskabsansøgere 69